FOLKETINGET har brudt loven. Man har overtrådt lovgivningen tre gange ved at kigge i folkevalgtes e-mail.

Medarbejdere i Folketinget eller medlemmer af Tingets ledelse skal selvsagt ikke sidde og snage i enkelte folkevalgtes fortrolige post. Man må dertil spørge, hvordan vi borgere skal føle os sikre, når den slags overvågning finder sted i landets parlament?

Sagen er kommet frem, fordi flere folketingsmedlemmer og ansatte fra Dansk Folkeparti i marts fik en besked fra Folketingets Administration om, at de skulle slette en mail, de havde modtaget.

MAILEN INDEHOLDT information om en person i en sag, hvor politiet havde nedlagt 'skærpet navneforbud', som det blev begrundet.

’Skærpet navneforbud’ findes ikke. Og navneforbud nedlægges heller ikke af politiet, men af en dommer.

Den ubehjælpsomme og sære ordre fik selvsagt modtagerne til at undre sig over, at Folketingets Administration åbenbart aflurer og ovenikøbet mener at kunne luge ud i, hvad folkevalgte får af mails.

TINGET HAR SIDEN måttet erkende, at den er gal. Formand Søren Gade har undskyldt. Men det var før, nogen vidste, hvor alvorlig sagen er. I et brev, Ekstra Bladet kunne referere fredag, skriver vicedirektør i Folketingets Administration Torben Skovgaard Andersen således, at en redegørelse i sagen er udført:

'Redegørelsen slår fast, at Folketingets Administration i den konkrete sag ikke burde have foretaget søgningen i medlemmer og ansattes mails.’ Der henvises til, at Kammeradvokaten erklærer såvel 'straffelovens § 263, stk. 1, samt Menneskerettighedskonventionens artikel 8 overtrådt (uberettiget adgang til data i et datasystem). Det er desuden vurderingen, at Folketingets Administrations udsøgning af e-mails ikke skete i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5.'

DET ER DET, MAN kan kalde eklatant lovbrud. Hvilket Søren Gade endnu ikke har kommenteret. Men ’den fulde redegørelse’ kommer folketingsmedlemmerne i hænde på mandag. Hvorefter vi må gå ud fra, nogen finder det nødvendigt at politianmelde Folketinget.

Det er, hvad man gør, når love overtrædes i en demokratisk retsstat. Det er tillige måden, man holder selvovervurderet eller sågar, som i dette tilfælde, anløbne embedsfolk stangen på. Den slags systemiske overvågning – eller bare risikoen herfor – tilhører styreformer, vi i Danmark ikke ønsker at ligge i ske med.

VI BORGERE kan selvsagt more os over, at et parlament, der rask væk har vedtaget love, så vi overvåges og kontrolleres – ofte mere end godt er – nu smager egen medicin. Men egentlig bør det bare understreges: Den snagen i landets øverste forsamling, der her blotlægges, skal ingen tåle.

QOSHE - Når Folketinget snager - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Når Folketinget snager

20 1
27.04.2024

FOLKETINGET har brudt loven. Man har overtrådt lovgivningen tre gange ved at kigge i folkevalgtes e-mail.

Medarbejdere i Folketinget eller medlemmer af Tingets ledelse skal selvsagt ikke sidde og snage i enkelte folkevalgtes fortrolige post. Man må dertil spørge, hvordan vi borgere skal føle os sikre, når den slags overvågning finder sted i landets parlament?

Sagen er kommet frem, fordi flere folketingsmedlemmer og ansatte fra Dansk Folkeparti i marts fik en besked fra Folketingets Administration om, at de skulle slette en mail, de havde modtaget.

MAILEN INDEHOLDT information om en person i en sag, hvor politiet havde nedlagt 'skærpet navneforbud',........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play