Pludselig siger en socialdemokrat det, som Langballe og Krarup sagde for mange år siden. Det er klart, at det er for skrap kost for mange med "rigtige" meninger i behold.
Kan man være skolelærer, apoteker, sagsbehandler, Ikea-medarbejder, hjertekirurg eller postbud og samtidig være mere eller mindre slet skjult islamisk? Ja, selvfølgelig.
Herhjemme er talsmanden for Hizb ut-Tahrir, Elias Lamrabet, læge, hans forgænger, Junes Kock, er konvertit og uddannet ingeniør. Vi skal altså ikke bilde os ind, at alle islamister bor i jordhuler, men huske, at undersøgelser viser, at hver femte danske muslim ønsker sharia-lov.
Selv glemmer jeg aldrig dengang flyttemand Mustafa, eller hvad han nu hed, omhyggeligt pakkede spisestellet og snapseglassene ned, mens han bedyrede aldrig nogensinde at ville flytte for en jøde. En kristen præst … det gik lige – og nu vidste han det heller ikke på forhånd. Men en jøde – aldrig i livet.
Jeg har simpelthen svært ved at få øje på det kontroversielle i udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vads tredje ”erkendelse i udlændingedebatten”. Der er ikke som sådan noget nyt i erkendelsen af, at det at tage en uddannelse, gå på arbejde, tale dansk, betale skat, have pletfri straffeattest og et turpas til foreningslivet ikke er en garanti for, at man er integreret i det danske samfund.
På ydersiden af kitlen eller jakkesættet ser man integreret ud – men af hjertet ønsker man sig et islamistisk samfund indrettet efter sharialovgivningen. Og de ved nøjagtigt, hvordan det demokratiske system og offentlige instanser og institutioner kan bruges til at omkalfatre de vestlige åbne, fri samfund – som en gøgeunge, der vil skubbe de forældre ud, der har fodret den.
Det nye i integrationsdebatten, der har bragt Vad i vælten, er, at en socialdemokrat siger sandheden fra Folketingets talerstol – og bakkes op af statsministeren. Tak for det.
De to gamle åndskæmper Søren Krarup og Jesper Langballe (og mange andre) har jo sagt nøjagtig det samme, bare med andre ord, og satte allerede i 80’erne en tyk streg under, at det store antal muslimer ikke kunne leve gnidningsfrit i et kristent land. I en artikel i Tidehverv skrev Søren Krarup om »indvandrere fra fjerne, væsensfremmede, muhamedanske lande«, at »disse fremmede kan vanskeligt integreres. Alt i dem vil stritte imod at blive danske, fordi det er ensbetydende med at overgive sig til en kultur og en livsform, der for muhamedanere ikke blot er fremmed, men modsat deres egen«. Han fik jo ret.
Nu er de bare ikke længere ”fremmede”, men født på danske hospitaler, har danske pas, danske rettigheder, uddannelser, og lige lidt nytter det – for mennesket er et åndsvæsen og bærer af den kultur og den religion, vedkommende er rundet af og opdraget med.
I sidste ende handler det om, hvor loyaliteten ligger, hvad menneskes hjerte hænger ved. Er det sharia, klankultur og kalifat eller Danmark og danskerne? Af den rapport fra Det Kriminalpræventive Råd i Sverige, Vad henviser til, fremgår det tydeligt, at i de svenske muslimske miljøer er det så som så med loyaliteten, og man står over for et omfattende infiltreringsproblem, der kan føre til Sveriges fald. Det står vist ikke direkte i rapporten, men det siger jeg.
Kan det samme ske – og er allerede ved at ske i Danmark? Ja, selvfølgelig, det ved vi godt, og eksemplerne pibler i disse dage frem i medierne. Man skal være ualmindelig blind og dum, hvis man benægter det. Islamistiske femtekolonnefolk er jo ikke skruet anderledes sammen i Danmark end i Sverige, og det eneste ansvarlige, Vad kan gøre, er at italesætte det fænomen, der kan ændre vores samfund for altid. Ikke desto mindre er Vad mildest talt blevet mødt med ond vilje – både hos prominente demokratiske muslimske stemmer i den offentlige debat og hos åbenlyse islamister.
Men også hos Vads folketingskollegaer med muslimsk baggrund og hele det godtroende politiske korrekte segment, senest repræsenteret ved ”Deadline”-vært Issa Mahmoud Jeppesen, der forleden pløjede rundt i Vads berygtede fodfejl, der slet ikke ændrer på hans overordnede pointe. Man vil ikke høre, ikke se, ikke erkende, ikke forstå. Men løft dog blikket og se, at islam er her og der og alle vegne. Aldrig nogensinde siden Reformationen har en religion fyldt så meget i det offentlige rum og samtale, som islam gør i dag, fordi muslimer »konstant er i opposition til det kulturelle fællesskab i Danmark, man påstår at være en integreret del af«, som forfatter Rami Panduro Zouzou formulerer det i Altinget.
Islams synlighed i samfundet er bevis nok på, at også i Danmark er den ravruskende gal. Forstå nu, at Vad også kæmper de velassimilerede muslimers kamp for at bevare Danmark. Özlem Cekic, Harun Demirtas, Moderaternes udlændingeordfører, Mohannad Rona, og alle de andre, der følte sig trådt over tæerne, har tilegnet sig tidens krænkelseskultur og tror, at alt i hele verden handler om dem. Hold nu op! Hold med Frederik Vad – og stil jer på Danmarks side i kampen om vores land.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Rachel Marsden
Bradley Blankenship
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
Abbas Juma
Michael Kwet
visit website
