Hvornår blev Melodi Grand Prix forvandlet til en politisk kampplads? At tage en sangkonkurrence som gidsel er uværdigt.
Fra jeg var en stor pige, husker jeg tydeligt, hvordan Melodi Grand Prix blev årets helt store begivenhed i fjernsynet. Ja, sådan hed det jo en årrække herhjemme, indtil det for nogle år siden blev mere kendt under det udanske navn Eurovision Song Contest.
Det hedengangne Melodi Grand Prix var sådan lidt eventyrligt, hvor hele familien var samlet, og alle fulgte spændt med. Der blev heppet på favoritten, og det samlede befolkningen den aften, det blev afholdt. Helt grundlæggende var det blot en enkel og uskyldig sangkonkurrence på tværs af landegrænserne.
Siden har det skiftet karakter og er i større grad blevet sådan et politisk, kønsidentisk udstillingsvindue, som særligt hylder mangfoldigheden. Er man f.eks. født mand, der ikke identificerer sig med et særligt køn, ønsker at blive omtalt som ”de” eller ”dem”, bærer makeup under det lange velplejede hår og fuldskæg og har afrikansk baggrund, ja så øges vinderchancen gevaldigt. Og så gør det ikke noget, man ikke synger fantastisk. Bare man er woke.
I år er folkefesten skubbet i baggrunden, og Malmøs borgere og andre, der gæster begivenheden, som burde være en folke- og musikfest, skal nu i stedet bekymre sig om deres sikkerhed. Halvdelen af Malmøs beboere er ret eller meget bekymret for sikkerheden. Sikkerhedsopbuddet er så markant, at foruden de svenske betjente skal dansk og norsk politi ligeledes deltage. Israels 20-årige deltager er blevet opfordret til at forblive på sit hotelværelse, når hun altså ikke skal synge sin sang. Rundt i Malmøs gader går maskinpistolbevæbnede betjente rundt og forsøger at yde beskyttelse. Droner flyver rundt og overvåger. Og politiets skarpskytter ligger klar på hustagene.
Sikkerhedsopbuddet er, som om hele verdens ledere er samlet i Malmø. Men til et sådant arrangement, som Eurovison er, er det et helt uhørt sikkerhedsopbud, der denne gang er nødvendig.
Og hvorfor? Fordi terrororganisationen Hamas invaderede Israel den 7. oktober, hvor den dræbte 1.200 uskyldige og civile israelere, lemlæstede, voldtog, torturerede et ikke kendt antal og til slut bortførte samlet omkring 120 mænd, kvinder og børn. Der har sidenhen været en krig i gang, og Hamas har stadigvæk bortførte gidsler i sin varetægt.
Men hvad er det egentligt, at denne krig har noget med Eurovision at gøre? Ja, der er en deltager med, som repræsenterer Israel.
Der er derfor krav om, at Israel skal udelukkes. Og siden det ikke er blevet det, varsles der store demonstrationer og frygtes ballade, ja sågar terror. Flere deltagere har ytret overvejelser om at boykotte musikkonkurrencen. Ikke fordi de ikke selv ønsker at deltage, men fordi Israel deltager. Selv vores danske bidragsyder har luftet kraftige overvejelser om at droppe deltagelsen, og det efter hun vandt den danske udgave og dermed blev Danmarks repræsentant. Og ønsker man som deltager ikke at boykotte konkurrencen, ja så mærker man et enormt pres for at trække deltagelsen.
Så væk var pludselig den ellers store mangfoldighed, som Eurovisionen gennem årene har udviklet sig til. Nu er mangfoldigheden begrænset til, hvad nogle mener og har politiske holdninger til. Ikke at det er nationer, der konkurrerer om den bedste sang.
Det, der skete i Israel den 7. oktober under og efter terrorangrebet, var og er helt uhørt. Og hvor vil det være befriende, at der blev vist større sympati med ofrene for terrorangrebet den 7. oktober og de gidsler, der stadigvæk efter syv måneder bliver holdt fanget af Hamas, i stedet for at gøre en musikkonkurrence til en politisk kampplads og kritisere Israel for at forsvare sit land og selvfølgelig kæmpe for at befri de tilbageholdte gidsler. Det manglede bare.
I stedet bør man adskille krigen mellem Israel og Hamas og så Eurovision. Og lade Israel bidrage, som det har gjort siden 1973.
Jeg vil i al fald sidde klar og følge det og heppe på Israel. Og samtidig glæde mig til, at det forhåbentligt er veloverstået.
Jeg vil sidde og heppe på Israel
27
12
09.05.2024
Hvornår blev Melodi Grand Prix forvandlet til en politisk kampplads? At tage en sangkonkurrence som gidsel er uværdigt.
Fra jeg var en stor pige, husker jeg tydeligt, hvordan Melodi Grand Prix blev årets helt store begivenhed i fjernsynet. Ja, sådan hed det jo en årrække herhjemme, indtil det for nogle år siden blev mere kendt under det udanske navn Eurovision Song Contest.
Det hedengangne Melodi Grand Prix var sådan lidt eventyrligt, hvor hele familien var samlet, og alle fulgte spændt med. Der blev heppet på favoritten, og det samlede befolkningen den aften, det blev afholdt. Helt grundlæggende var det blot en enkel og uskyldig sangkonkurrence på tværs af landegrænserne.
Siden har det skiftet karakter og er i større grad blevet sådan et politisk, kønsidentisk udstillingsvindue, som særligt hylder mangfoldigheden. Er man f.eks. født mand, der ikke identificerer sig med et særligt køn, ønsker at blive omtalt som ”de” eller ”dem”, bærer makeup under det lange velplejede hår og........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Tarik Cyril Amar
Rami G Khouri
Dr Ramzy Baroud
Mort Laitner
Bradley Blankenship
