Lægen Medhat Khattab har opfundet en helt særligt latterlig form for muslimsk fjerdebølgefeminisme. Det handler om unge pigers ret til at underlægge sig social kontrol.

Berlingske har over den sidste uge fortalt om de tusindvis af mindreårige piger med ikke-vestlig baggrund, der er blevet gift i Danmark.

Et fænomen, som mange nok har antaget var et overstået kapitel, men det er en manøvre, der har været mulig takket være et såkaldt kongebrev. Altså en dispensation for indgåelse af ægteskab for mindreårige blåstemplet af myndighederne.

Heldigvis blev kongebrevet afskaffet i 2015 i forlængelse af instrukssagen om barnebrude blandt flygtningepar. Og man skulle tro - eller håbe - at der generelt var bred enighed om, at jo færre barnebrude, jo bedre.

Men det er muslimsk læge og tidligere byrådsmedlem i Svendborg for henholvsvis Konservative, Venstre og Ny Alliance, Medhat Khattab altså ikke enig i.

For med en næsten fascinerende baglæns logik, slår han nu et slag for at genindføre kongebrevet og de facto barnebrudene. For pigernes skyld, skal vi forstå. Han siger til Berlingske:

»Danske piger må godt dyrke sex og have kærester, når de er under 18 år. Men det må muslimske piger ikke. De må ikke dyrke sex før ægteskabet. Derfor er afskaffelsen af kongebrevene faktisk et problem.«

Hvis ikke det var så grotesk og tragisk, at ville argumentere for at pigebørn skal giftes, så ville det jo være komisk.

Det, som Medhat Khattab helt demonstrativt overser, er jo nemlig, at det er hans egen religion tilsat lidt ækel social kontrol, der gør, at de muslimske piger ikke “må” dyrke sex før ægteskabet.

Han siger det sådan set selv ret præcist senere i interviewet, bare uden at opdage det.

»De må ikke have en kæreste uden ægteskab. Det betyder meget for de muslimske familier, at pigerne er jomfruer, når de bliver gift. Det er en stor, stor katastrofe for en muslimsk familie, hvis de opdager, at deres pige ikke er jomfru ved brylluppet.«

Ja, Medhat Khattab, og det er dét, der er problemet. Det er lige præcis den sociale kontrol, vi skal til livs. Så unge piger kan få lov til at opføre sig som unge piger, uden at skulle udskammes af voksne. Eller endnu værre, at skulle frygte for deres sikkerhed.

Til allersidst i samtalen fra at være en lidt søgt omgang om det ledige standpunkt til decideret hul i hovedet, når Medhat Khattab kaster en form for muslimsk fjerdebølgefeminisme på bordet, da han siger således:

»Vi svigter pigerne, hvis vi ikke lader dem blive gift. Hvis danske piger må have sex, fra de er 15 år, hvorfor må muslimske piger så ikke også blive gift og have sex med deres mand, hvis de frivilligt vælger ægteskabet til?«

Sagde han helt seriøst det? Ja, det gjorde han åbenbart. Medhat Khattab vil i virkeligheden slå et slag for unge pigers ret til at underlægge sig social kontrol. Ellers svigter vi dem. Må jeg dog være fri.

Dem, der svigter de unge piger teenagepiger, er de voksne, der forsøger at underlægge dem og deres seksualitet religiøse regler. Dét er et problem.

Dem, der svigter de unge teenagepiger, er de voksne, der kalder på lovgivning, der legitimerer social kontrol.

Det afslører et helt ufatteligt grimt og middelalderligt menneskesyn at tro, at det er den anden vej rundt. Og det er mig et under, at han ikke skammer sig over at sige det offentligt.

QOSHE - Aminata Amanda Corr: Sagde han helt seriøst det? - Aminata Amanda Corr
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Aminata Amanda Corr: Sagde han helt seriøst det?

5 0
11.11.2023

Lægen Medhat Khattab har opfundet en helt særligt latterlig form for muslimsk fjerdebølgefeminisme. Det handler om unge pigers ret til at underlægge sig social kontrol.

Berlingske har over den sidste uge fortalt om de tusindvis af mindreårige piger med ikke-vestlig baggrund, der er blevet gift i Danmark.

Et fænomen, som mange nok har antaget var et overstået kapitel, men det er en manøvre, der har været mulig takket være et såkaldt kongebrev. Altså en dispensation for indgåelse af ægteskab for mindreårige blåstemplet af myndighederne.

Heldigvis blev kongebrevet afskaffet i 2015 i forlængelse af instrukssagen om barnebrude blandt flygtningepar. Og man skulle tro - eller håbe - at der generelt var bred enighed om, at jo færre barnebrude, jo bedre.

Men det er muslimsk læge og tidligere byrådsmedlem i Svendborg for........

© B.T.


Get it on Google Play