USA HAR de seneste uger stillet sig tiltagende mere skeptisk over for Israels ageren i konflikten i Gaza.

Israel har ikke gjort nok for at passe på de civile i konflikten, gjorde den amerikanske præsident det klart efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere i Gazastriben tidligere på ugen.

En fejlidentificering var ifølge Israels hær skyld i tragedien, som har fået Joe Biden til at skyde med skarpt mod en af USA’s tætteste allierede.

FRA DANMARKS statsminister er der imidlertid tavst om angrebet.

Det kan ikke komme bag på mange. Mette Frederiksens nølen og slingrekurs begyndte, da hun overfusede en reporter, som havde dristet sig til at spørge, om hun også sørgede over dræbte civile palæstinensere, da hun markerede de tabte israelske liv med en krans kort efter konfliktens udbrud.

Siden har civile tab i konflikten tilsyneladende været en varm kartoffel for statsministeren.

IKKE FØR HUN blev overdøvet af et råbekor af demonstranter på Kvindernes Internationale Kampdag, fik Mette Frederiksen slået fast, at hendes opfordring til den israelske regering var en humanitær våbenhvile. De civile i Gaza skulle beskyttes bedre.

Det virkede dog mest som en statsminister, der var blevet såret på sin egen stolthed og flere måneder for sent var blevet klar i spyttet.

Statsministeren måtte ryges ud af en flok aktivister, som ikke kender til ordentlig opførsel.

Denne gang ville det klæde hende at smede, mens jernet er varmt. At bakke op om Joe Bidens opfordring til Israel om at tage sig sammen.

HUN HAR DET i sig. Mette Frederiksen kan sagtens være hurtig på aftrækkeren, når det kommer til Ruslands fremfærd i Ukraine. Men der er jo heller ikke mange internationale topjobs for enden af opbakningen til civilbefolkningen i Gaza.

Tilbage står, at den slags angreb på nødhjælpsarbejdere og andre civile må og skal stoppes. Uanset terrororganisationen Hamas’ strategi om at bruge civile liv som skjold mod Israels bombardementer.

ISRAEL MÅ og skal gøre det bedre. Som repræsentant fra regeringen har udviklingsminister Dan Jørgensen (S) på vanlig vag vis i et opslag på X opfordret til en grundig undersøgelse af tirsdagens dødelige fejlangreb.

Ikke et ord er der dog fra ministeren, der kan tolkes som en fordømmelse af Israels ageren.

Med civile tabstal som ifølge FN for længst har oversteget 30.000 i Gaza er der behov for, at flere af verdens ledere retter sigtekornet mod Israel.

Også Mette Frederiksen.

QOSHE - Stop dit krigs-nøl, Mette - Emma Busk
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Stop dit krigs-nøl, Mette

21 5
04.04.2024

USA HAR de seneste uger stillet sig tiltagende mere skeptisk over for Israels ageren i konflikten i Gaza.

Israel har ikke gjort nok for at passe på de civile i konflikten, gjorde den amerikanske præsident det klart efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere i Gazastriben tidligere på ugen.

En fejlidentificering var ifølge Israels hær skyld i tragedien, som har fået Joe Biden til at skyde med skarpt mod en af USA’s tætteste allierede.

FRA DANMARKS statsminister er der imidlertid tavst om angrebet.

Det kan ikke komme bag på mange. Mette Frederiksens nølen og slingrekurs begyndte, da hun........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play