VI UNDSKYLDER. Ekstra Bladet har fejlet. Sammen med resten af landets medier har vi misforstået Mette Frederiksens udmeldinger om danskernes arbejdsmoral.

Vi skrev om det, da statsministeren slog fast, at arbejde ikke nødvendigvis skal være lystbetonet, og at vi skal arbejde mere. 'Vi skal arbejde. Flere skal arbejde. Og gerne mere,' sagde Mette Frederiksen i 2021, og vi viderebragte det uforvarende.

For et år siden skrev vi om det, da statsministeren sagde, at vi godt kunne glemme idéen om at komme til at arbejde mindre. 'Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner, glem det,' sagde hun, og vi kom til at nævne det.

OG DA STATSMINISTEREN for mindre end en måned siden mindede om, at russerne bliver ved samlebåndene efter klokken 16, skrev vi det også. 'Jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet,' sagde Mette, og vi kom for skade at referere det.

Vi forstår nu, at vi har taget fuldstændig fejl. Den regering, som afskaffede store bededag, så statskassen kunne profitere på den ekstra arbejdsdag, har ingen intentioner om, at danskerne skal arbejde mere.

Mette Frederiksen har intet at udsætte på danskernes arbejdsmoral. Sådan skal det ikke forstås.

Det er alt sammen 'taget ud af en sammenhæng'.

SÅ VI BEKLAGER. Vi har viderebragt det, statsministeren har sagt. Det vil vi selvfølgelig være mere påpasselige med i fremtiden.

Vores eneste mulige trøst er, at det ikke kun er os, der har misforstået statsministeren. En del andre danskere har taget Mette Frederiksens ord ud af en sammenhæng. Ikke mindst en del arbejdere.

Ifølge en ny analyse fra Altinget står Socialdemokratiet til at miste hver tredje arbejdervælger. Men vi kan selvfølgelig ikke helt udelukke, at det også er vores skyld. At disse vælgere bare har læst Ekstra Bladet.

VI MÅ OGSÅ I PRESSEN tage på os, at vores misforståelser har resulteret i udbredt kritik af statsministerens kunstfærdige kobling mellem arbejdstid og forsvarsbudgetter.

At vores rapportering har skabt unødig splittelse i regeringen, fordi både Venstre og Moderaterne har følt sig nødsaget til at erklære sig uenige.

Det kalder på selvransagelse. Måske bør vi også på forhånd undskylde for alt det andet, vi nok også har misforstået. Værdig ældrepleje. Hjælp til Arne. Støtte til Ukraine.

Her på Ekstra Bladet kan vi godt se det, nu da statsministeren er venlig at gøre os opmærksom på det. Man skal ikke tage alt for pålydende. Vi undskylder.

QOSHE - Undskyld, Mette - Emma Busk
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Undskyld, Mette

44 11
02.05.2024

VI UNDSKYLDER. Ekstra Bladet har fejlet. Sammen med resten af landets medier har vi misforstået Mette Frederiksens udmeldinger om danskernes arbejdsmoral.

Vi skrev om det, da statsministeren slog fast, at arbejde ikke nødvendigvis skal være lystbetonet, og at vi skal arbejde mere. 'Vi skal arbejde. Flere skal arbejde. Og gerne mere,' sagde Mette Frederiksen i 2021, og vi viderebragte det uforvarende.

For et år siden skrev vi om det, da statsministeren sagde, at vi godt kunne glemme idéen om at komme til at arbejde mindre. 'Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner, glem det,' sagde........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play