DANSKE SKOLEELEVER har aldrig været dårligere til at regne, end de er nu. Eller i hvert fald i den tid, OECD har gennemført sine store Pisa-undersøgelser. Faktisk er elevernes matematikkundskaber faldet siden 2014. Bemærk årstallet. Det vender vi tilbage til.
De første Pisa-målinger kom ved årtusindskiftet, og forleden fik vi resultatet af den seneste. Undersøgelserne måler 15-åriges færdigheder med hensyn til matematik, læsning og naturkundskab i 80 lande. Matematik går det altså skidt med for de danske elever. Også læsefærdighederne har været ude for en voldsom tilbagegang, mens naturfagene er på et nogenlunde uændret niveau.
LYKKELIGVIS ER DER også lyspunkter. Danmark ligger i den øvre ende blandt de 80 lande. Danske elever er nummer 15 i læsning, nummer 12 i matematik og nummer 20 i naturfag. Endnu mere opmuntrende er det måske, at danske elever er helt i top, når det handler om at svare ja til spørgsmålet: 'Ville du have gjort dig mere umage med Pisa-testen, hvis den havde haft betydning for din karakter?' Hele 80 procent af de danske elever ville havde brugt flere kræfter på undersøgelsen, hvis de havde fået noget ud af det, og det taler jo godt for deres sunde fornuft.
UNDERSØGELSERNE KOMMER med stor, statistisk usikkerhed, men de nedslående tendenser bekræftes af data fra folkeskolens afgangsprøver i matematik. Ja, i realiteten viser de tal, at situationen er endnu værre end den, Pisa er kommet frem til, skriver folkeskolen.dk. Det er alvorligt. Egmont har netop udsendt en undersøgelse, som viser, at unge, der har problemer med matematikken, har svært ved at gennemføre en uddannelse og har stor risiko for at ende i arbejdsløshed. Det har store konsekvenser for deres liv og naturligvis også for vores samfund.
HVORFOR ER DET gået den forkerte vej i målingerne? Corona har betydning. Skolerne blev lukket ned i en periode, og det har ikke gjort noget godt for undervisningen. Men i Sverige er dykket i færdigheder endnu større, og de svenske skoler blev ikke lukket ned. Der er flere elever med indvandrerbaggrund i klasserne. De har af indlysende årsager behov for et ekstra løft, og det har skolen åbenbart ikke formået at give dem. Men det er ikke hele forklaringen.
TILBAGE TIL 2014. Dengang indførte den daværende S-SF-R-regering med støtte fra V, K, og DF en folkeskolereform. Den indebar øget fokus på kernefagene matematik og dansk - og vi kan se, hvordan det er gået. Børnene skulle tilbringe længere tid i skolen hver dag, de skulle konstant måles og testes, og lærernes forberedelsestid beskæres. Til overflod blev danskfaget på læreruddannelsen samtidig forringet, og skolebiblioteker blev nedlagt.
DEN STØRSTE SVAGHED ved reformen var, at lærerne slet ikke kunne se den som en løsning på de problemer, de mødte hver dag. De mennesker, der skulle føre reformen ud i livet, og som rent faktisk havde forstand på sagen, blev tromlet over af politikerne.
I DAG ER DET åbenbart, at reformen var et misfoster. Den er blevet justeret, og mere er på vej. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har fremlagt en plan, som giver mere frihed til eleverne og deres lærere. Den ser ud som et oplagt fremskridt, men det var sandelig også på tide. Tesfaye reparerer på den alvorlige skade, som hans parti for TI år siden påførte folkeskolen. Og som har haft store omkostninger for mennesker og samfund.
2 + 2 = 5
11
9
11.12.2023
DANSKE SKOLEELEVER har aldrig været dårligere til at regne, end de er nu. Eller i hvert fald i den tid, OECD har gennemført sine store Pisa-undersøgelser. Faktisk er elevernes matematikkundskaber faldet siden 2014. Bemærk årstallet. Det vender vi tilbage til.
De første Pisa-målinger kom ved årtusindskiftet, og forleden fik vi resultatet af den seneste. Undersøgelserne måler 15-åriges færdigheder med hensyn til matematik, læsning og naturkundskab i 80 lande. Matematik går det altså skidt med for de danske elever. Også læsefærdighederne har været ude for en voldsom tilbagegang, mens naturfagene er på et nogenlunde uændret niveau.
LYKKELIGVIS ER DER også lyspunkter. Danmark ligger i den øvre ende blandt de 80 lande. Danske elever er nummer 15 i læsning, nummer 12 i matematik og nummer 20 i naturfag. Endnu mere........
© Ekstra Bladet
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Donald Low
Mort Laitner
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
Michael Kwet
