PARKINSONS sygdom er modbydelig lidelse, og den er i så hastig vækst på verdensplan, at man med god ret kan tale om en pandemi. Den manifesterer sig ved rysten samt besværede og langsomme bevægelser på grund af forandringer i hjernen.

For år tilbage var Parkinsons sygdom uhyre sjælden, men antallet af ramte er steget eksplosivt i de seneste år. Lige nu lever omkring 12.000 danskere med diagnosen. Det tal ventes om 15 år at være vokset til 20.000.

NY FORSKNING har fundet en klar sammenhæng mellem landbrugets brug af pesticider - sprøjtegifte - og stigningen i antallet af mennesker med Parkinsons.

De giftrester, som vi får med den mad, vi spiser, og det vand, vi drikker, kan gøre os alvorligt syge og ødelægge vores alderdom.

Også vores børn, børnebørn og oldebørn risikerer at blive uskyldige ofre for vores generations svineri. Giften er nemlig 30-60 år om at nå ned til laget med grundvand, hvorefter den bliver hentet op og drukket.

MED DEN VIDEN er der naturligvis kun én rationel handling at gribe til:

Vi må holde op med at hælde noget ud i naturen, som på længere sigt slår os ihjel.

Sådan tænker EU-Kommissionen tilsyneladende også. De fremlagde et forslag om, at forbruget af pesticider i EU skulle være halveret i 2030.

Men det forslag er skudt ned. Efter en ihærdig indsats fra det europæiske landbrugs rabiate lobbyorganisationer, herunder danske Landbrug & Fødevarer.

DANMARK kunne naturligvis gå enegang og effektivt reducere brugen af pesticider, men det sker ikke. Et flertal af de danske politikere er lige så bange for landbrugets lobbyister, som amerikanske politikere er for våbenlobbyen.

Selv når et middel er så farligt, at det er ulovligt at benytte i EU – som diquat, der kan give hjerneskader og er nøje forbundet til Parkinsons sygdom - har danske landmænd fire år i træk fået dispensation til at benytte det.

LANDBRUGETS lobbyister som Landbrug & Fødevarer og den endnu mere rabiate organisation med det aldeles misvisende navn Bæredygtigt Landbrug tjener helt åbenbart ikke danskernes interesser.

Spørgsmålet er så, om de gavner danske landmænd. Listen over erhverv, der gik nedenom og hjem, fordi de ikke formåede at indrette sig efter udviklingen, er lang.

UNDERSØGELSER har vist, at folk, der arbejder i landbrug og gartnerier, har to en halv gange så stor risiko for at få Parkinsons sygdom som befolkningen i øvrigt.

Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrugs arbejde gør landmænd syge.

Men producenterne af sprøjtegiftene værdsætter nok deres indsats.

QOSHE - Giftigt landbrug  - Hans Bjerregaard
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Giftigt landbrug 

10 1
25.03.2024

PARKINSONS sygdom er modbydelig lidelse, og den er i så hastig vækst på verdensplan, at man med god ret kan tale om en pandemi. Den manifesterer sig ved rysten samt besværede og langsomme bevægelser på grund af forandringer i hjernen.

For år tilbage var Parkinsons sygdom uhyre sjælden, men antallet af ramte er steget eksplosivt i de seneste år. Lige nu lever omkring 12.000 danskere med diagnosen. Det tal ventes om 15 år at være vokset til 20.000.

NY FORSKNING har fundet en klar sammenhæng mellem landbrugets brug af pesticider - sprøjtegifte - og stigningen i antallet af mennesker med Parkinsons.

De giftrester, som vi får........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play