I SIN IVER efter at fremstå handlekraftig og tækkes vores amerikanske allierede sender Mette Frederiksen med vidt åbne øjne 175 danske søfolk direkte ind i en krig, hvor de ikke er i stand til at forsvare sig selv.

Hvis missionen går galt, peger den blodige pil kun ét sted hen: Tilbage på statsministeren og regeringen.

Og risikoen er overhængende. I det smalle Bab al-Mandeb-stræde i Det Røde Hav slog skibet Maersk Hangzhou alarm 30. december kl. 20.30. Containerskibet var blevet ramt af et ballistisk missil affyret af Houthi-bevægelsen i Yemen.

ET AMERIKANSK krigsskib hastede til undsætning og skød yderligere to missiler ned, rapporterede det amerikanske militær. De ballistiske missiler var blot ét i en række overraskende potente Houthi-angreb, der nu truer den civile skibstrafik.

Houtierne i Yemen bliver i hemmelighed fodret med våbenleverancer fra Iran, og Suez-sejlruten og verdenshandlens frie passage er på spil. Derfor har amerikanerne reageret prompte ved at dirigere det tunge isenkram til området med en international koalition. Så langt, så godt.

PROBLEMET opstår, når lilleput-nationen Danmark bagefter kommer halsende for at bjæffe, når de store hunde glammer. I al hast har regeringen nemlig valgt at sende en fregat, der slet ikke er udstyret til at forsvare sig mod ballistiske missiler, ligesom radaren til at opsnappe dem er forældet. Derfor lever de danske søfolk lige om lidt på de amerikanske krigsskibes nåde.

Hvis ikke det lykkes amerikanerne at skyde eventuelle missiler mod det danske krigsskib ned, kan det føre til katastrofale tab af liv. Vi så det samme dårligt forberedte hastværk under pirat-eventyret i Guinea-bugten, som gik grueligt galt.

DER ER AL mulig grund til at anholde automatreaktionen i den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik. De samme danske politikere, vi her taler om, har i årtier ikke betalt vores kontingent for at være med i Nato og har ladet det danske forsvar forfalde.

Vi kunne end ikke stille en brigade, da Nato kaldte. Nu skal der så købes ind i vildskab for milliarder af de samme mennesker, der hidtil har vist evnerne til at drive Forsvaret.

Det er pinligt og respektløst over for de danske marinefolk, der sætter livet på spil. Vi må krydse fingre for fregatten, mens vi frygter det værste og håber det bedste.