DRONNING MARGRETHE DEN ANDEN abdicerer. Det er en sensation. Intet mindre.

Det er det mest opsigtsvækkende, der er sket i kongehuset siden krigen. For i det repræsentative monarki er intet nyt godt nyt. Og når Margrethe går af før tid, har vi en historisk undtagelse. Mange er måske bestyrtede, opkørte eller kede af det. Det er vi ikke på Ekstra Bladet. Ikke fordi vi er imod dronning Margrethe som person, men fordi vi er imod kongehuset. Vi mener ikke, at nogen i samfundet skal være født til fordele, til fortrinsret, til at være hævet over love, som resten af landets borgere er underlagt.

MEN NÅR DETTE er konstateret, må vi på Ekstra Bladet anerkende, at dronningen har røgtet det hverv, der blev hende givet, med en bemærkelsesværdig popularitet. Hun har gjort det til det mest afholdte i Europa og med kløgt. Og det er en klog beslutning, hun nu har taget. Slægt vil følge, og kronprins Frederik vil 14. januar overtage den trone, som dybest set ikke klæder det danske demokrati.

MARGRETHE HAR BETYDET meget for mange mennesker og sat sig varige spor i den danske folkesjæl. Det bliver en tung arv for kronprins Frederik, der overtager tidligt i forhold til traditionen.

'Vi har ingen tradition for abdikation i Danmark. At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet i alle de år, Danmark har været et kongerige. Og sådan mener jeg, det bør være,' sagde Margrethe til Jyllands-Posten tilbage i 2010.

Den sætning har hun revurderet. Og på Ekstra Bladet anerkender vi, at alle har ret til at blive klogere.

MED DRONNING MARGRETHE kan man konkludere, at det danske monarki bar sin tusindårige arv i noget nær triumftog.

Det er en moderne monarks opgave at være hævet over folket og alligevel være afholdt for det. Den dobbeltrolle har dronning Margrethe spillet på fornem vis. Hendes søn synes bedst til den del, der går ud på at leve midt i det og være en del af danskerne. Selvom vi på Ekstra Bladet er republikanere i hjertet, vil vi benytte lejligheden til at anerkende, at Margrethe har været en værdig monark i en grundlæggende udemokratisk institution. Kronprinsen kan ikke løbe fra, hvor stor opgaven er.