DEN DYSTRE fremtid er her allerede. Den bliver netop nu misbrugt i rædselsfulde regimer til at overvåge egne borgere. Kineserne bliver filmet i alle ender og kanter, deres ansigter bliver overvåget i bussen, og når de køber ind. Millioner af kameraer genkender kindben eller øjne og sender billerne til de gustne magthavere.

Hvordan skal vi som frit samfund agere i denne orwellske slikbutik?

DEBATTEN har ulmet længe, men den kunstige intelligens' indtog forstærker og mangedobler mulighederne for masseovervågning.

Det er naturligvis et politisk valg, hvor meget eller lidt vi skal benytte ansigtsgenkendelses-teknologi på speed til at fange forbrydere. Men det mener vores justitsminister - rystende nok - ikke.

Peter Hummelgaard er i Politiken citeret for, at myndighederne selv må 'gøre sig relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser.'

'Jeg mener, at politiet – ligesom resten af samfundet – generelt skal følge med udviklingen. Og at ansigtsgenkendelsesteknologi kan være et fornuftigt redskab, hvis det kan bidrage til at effektivisere og lette politiets arbejde,' sagde ministeren i november, hvor han kaldte det 'en bunden opgave' for politiet løbende at undersøge, om der er behov for nye metoder.

OG ER DET IKKE fint nok, at politiet selv bestemmer, hvordan de kan fange banditter med ny teknologi?

Nej! Det svarer til at sætte en sulten politihund til selv at bestemme, hvor meget leverpostej den vil spise. King spiser, til den brækker sig, tro mig. Selvbeherskelse er hverken schæferen eller dens herres spidskompetence.

Det er op til politikerne at bestemme hegnspælenes placering. Derfor fandt landsdommer ved Østre Landsret Morten Uhrskov Christensen det nødvendigt i et indlæg i Politiken at repetere denne juridiske børnelærdom for justitsminister Hummelgaard:

'Og hvorfor så ikke overlade det til politiet selv at gøre sig de relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser? Svaret herpå skal søges i det faktum, at det er politiets opgave at forebygge og opklare kriminalitet.'

PROFESSOREN HAR så ganske ret. Det er pinligt, at Hummelgaard forsøger at træde vande i stedet for at træde i karakter. Politiet er en knippel i hånden på politikerne. Hvor hårdt og hvem de slår på, afgøres politisk.

Fremtiden er her nu, og vi må forlange en folkelig debat om overvågning. Når den først har sneget sig ind, forsvinder hverken billeder eller kameraer. Og den slags magt kan politiet ikke selv være herre over.


QOSHE - Peters glatte ansigt - Knud Brix
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Peters glatte ansigt

24 6
10.03.2024

DEN DYSTRE fremtid er her allerede. Den bliver netop nu misbrugt i rædselsfulde regimer til at overvåge egne borgere. Kineserne bliver filmet i alle ender og kanter, deres ansigter bliver overvåget i bussen, og når de køber ind. Millioner af kameraer genkender kindben eller øjne og sender billerne til de gustne magthavere.

Hvordan skal vi som frit samfund agere i denne orwellske slikbutik?

DEBATTEN har ulmet længe, men den kunstige intelligens' indtog forstærker og mangedobler mulighederne for masseovervågning.

Det er naturligvis et politisk valg, hvor meget eller lidt vi skal benytte........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play