MAGNUS Heunicke er som før nævnt ikke ’havets minister’. Det er noget, han leger. Lidt ligesom dengang Søren Pind påstod, han var ’frihedsminister’. Det har samme greb i virkeligheden som børn, der leger: ’Skal vi så ikke sige, at jeg er Ternet Ninja, og …’

Hos Magnus Heunicke er der ingen forbindelse mellem selvhævd og den virkelige verden. Ingen overensstemmelse mellem, hvad manden siger, og hvad han gør.

Og oppositionen på Borgen er ifølge Politiken ved at være forståeligt trætte af det.

Eksempelvis stod ’havets minister’ sidste sommer, da beretninger om de døde, indre farvande gik begravelsesoptog gennem medierne, at han ville svinge hammeren mod udleder af kvælstof nummer et i Danmark - Dansk Landbrug - 'når vi når ind i januar i 2024'.

INTET ER sket.

'Jeg synes, at det i virkeligheden lidt er et forsøg på at bedrage folk, når man går så offensivt ud,' siger SF’s Carl Valentin til Politiken. Dette bør egentlig korrigeres til: Ministeren løj. Ligesom da Heunicke sagde:

’Jeg har et løfte til mig selv om, at det ikke skal være sådan, at mine børn skal sige: ’Far, hvad lavede du egentlig der? Hvorfor fik du ikke gjort det der?’'

En udtalelse, der i betragtning af miljøministerens indsats - samt det faktum, at han tager egne børn som gidsler - forekommer pænt skamløs.

PÅ DEN MÅDE har miljøministeren samme forhold til såvel virkelighed som kritik som sine venner i Landbrug & Fødevarer. Viceformand Thor Gunnar Kofoed fra denne organisation har således netop udtalt til Altinget:

’Landbruget vil gerne løse det (indre døde, danske farvande, red.). Vi skal bare gøre det fagligt rigtigt og ikke, fordi der er en eller anden sindsforvirret professor i Aarhus, der render rundt og kalder sig selv professor og siger, at verden er på en bestemt måde uden at være villig til at finde andre løsninger end at fjerne landbrug.’

Miljøødelægger Thor Gunnar Kofoed hentyder her til Stiig Markager, som forsker i vandmiljø på Nationalt Center for Miljø og Energi. En mand, der med videnskab i ryggen siger: Landbruget har lagt de indre farvande øde.

LÆG MÆRKE TIL til påstanden ’kalder sig selv professor’.

Markager ER professor. Han har ikke lånt en kittel og en kolbe med lidt tilfældigt brakvand og slynget vilkårlige tal ud. Men Thor Gunnar Kofoed har tydeligvis lånt sin troværdighed på Hjallerup Marked. Og rollespiller Heunicke står ved siden af ham iført et Neptun-kostume, mens ministeren siger teatralske replikker iført en trefork af skumgummi.

Magnus Heunicke er dårligt nok miljøminister. Det er også noget, han hovedsageligt leger.

QOSHE - 'Sindsforvirret' - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

'Sindsforvirret'

7 29
06.02.2024

MAGNUS Heunicke er som før nævnt ikke ’havets minister’. Det er noget, han leger. Lidt ligesom dengang Søren Pind påstod, han var ’frihedsminister’. Det har samme greb i virkeligheden som børn, der leger: ’Skal vi så ikke sige, at jeg er Ternet Ninja, og …’

Hos Magnus Heunicke er der ingen forbindelse mellem selvhævd og den virkelige verden. Ingen overensstemmelse mellem, hvad manden siger, og hvad han gør.

Og oppositionen på Borgen er ifølge Politiken ved at være forståeligt trætte af det.

Eksempelvis stod ’havets minister’ sidste sommer, da beretninger om de døde, indre farvande gik begravelsesoptog gennem medierne, at han........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play