SKAL MAN forklare børn, hvad forskellen er på et frit og et ufrit samfund, kan man fortælle dem om Aleksej Navalnyj.

Han blev slået ihjel i det ufrie samfund, og han blev det for at ønske sig et frit - al hans øvrige politik ufortalt.

Den russiske oppositionspolitiker og Kreml-kritiker er således død i fængslet, 47 år gammel. Det meddelte russisk fængselsvæsen fredag.

Despoten Vladimir Putin fængsler eller slår rask væk systemkritikere, modstandere med flere ihjel. Eller gør sågar begge dele. Skal Navalnyj tilskrives en helt særlig dåd, er det derfor, at han nu på den mest uafvendelige måde har godtgjort dette.

DER ER 'VALG' – må sættes i citationstegn - til at blive præsident i Rusland i næste måned. Navalnyj var længe den eneste oppositionspolitiker til reelt at udfordre Putin. Og om ikke andet var han som fange selv den eneste rest af offentlig modsigelse til det regime, der i dag råder i Kreml.

Aleksej Navalnyj er derfor en historie, der fortæller omverdenen, hvor panikslagen og irrationel Vladimir Putin i virkeligheden er. Hvor brutalt han agerer på enhver modsigelse og mindste fare for, at hans autoritet testes.

Enhver kan regne ud, at Putin i realiteten er en meget lille mand med en meget stor angst. Det gør manden fuldstændig utilregnelig.

DIKTATORER taber magten ved at blive slået ihjel. En diktator, der sidder længe, er derfor en nervøs diktator. Han er i en pervers undtagelsestilstand. Hvorfor alt omkring ham også kun har et bestemt formål: At han skal blive siddende. Og hvormed tilværelsen gøres mere og mere frygtelig for alle andre.

Allerede i sommeren 2020 forsøgte Putin-styret at forgifte Aleksej Navalnyj med nervegiften novitjok. Efter stort internationalt pres og helt usædvanligt fik Navalnyj lov til at blive behandlet på et hospital i Berlin. Hvorefter han insisterede på igen at forlade det frie Vesten og vende tilbage til sin mission i det ufrie Rusland. Og blot for at blive idømt mange års fængsel i politisk motiverede domme.

DET VIDNER om Navalnyjs imponerende karakter, at han returnerede for at konfrontere et bæst af et barbarisk styre, han vidste ville ham til livs. Må denne død tælle tungt i den hviskende russiske version af Putin og hans uvæsen. Og må Putin-apologeter som Tucker Carlson og hjemlige Marie Krarup stå længe og spejle sig i skam i ruderne på Aleksej Navalnyjs rustvogn.

Selv en ufri mand uden mæle kan fortælle os andre, hvad frihed er, og hvor meget vi skal være beredt til at ofre for den.

QOSHE - Død mands mæle - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Død mands mæle

15 33
17.02.2024

SKAL MAN forklare børn, hvad forskellen er på et frit og et ufrit samfund, kan man fortælle dem om Aleksej Navalnyj.

Han blev slået ihjel i det ufrie samfund, og han blev det for at ønske sig et frit - al hans øvrige politik ufortalt.

Den russiske oppositionspolitiker og Kreml-kritiker er således død i fængslet, 47 år gammel. Det meddelte russisk fængselsvæsen fredag.

Despoten Vladimir Putin fængsler eller slår rask væk systemkritikere, modstandere med flere ihjel. Eller gør sågar begge dele. Skal Navalnyj tilskrives en helt særlig dåd, er det derfor, at han nu på den mest uafvendelige måde har........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play