VI ER STÆRKT truede, siger Mette Frederiksen. Slap lige lidt af, siger Lars Løkke.

Krigen raser i Ukraine. Men ser vi danskere mod vores regering, får vi ikke et klart svar på, hvor alvorlig krigen er eller kan blive for Danmark.

Landets statsminister siger et. Landets udenrigsminister siger noget andet. Hvilket synes symptomatisk for, hvor stor sammenhængskraft der er i SVM-regeringen - eller rettere mangel på samme. Som taler vi en dysfunktionel familie, hvor der ikke er overensstemmelse mellem hensigter og handlinger, fordi det hele er lige lovlig sammenbragt.

SOM MAN KUNNE læse i Berlingske forleden dag, har vi en statsminister, der siger: 'Jeg bruger ikke termen tredje verdenskrig, men …’. Det er en statsminister, der mener, at vi i Europa lige nu skriver 1938. Putin er Hitler. Og stoppes han ikke i Ukraine, er resten af kontinentet i fare. Mette Frederiksen mener f.eks., det er for vagt at sammenligne situationen med den kolde krig. 'Det her en varm krig,' siger statsministeren.

I et interview i Børsen med Lars Løkke kunne man så torsdag læse, at udenrigsministeren helst vil sammenligne situationen med den kolde krig. Løkke er bekymret for, at angsten tales op. 'Vi skal ikke lade vores hjerter knuge af det og på det personlige plan blive bange,' siger Løkke, der mener, at billedet, 'der har været om Ukraine, på mange stræk har været for sort og hvidt'.

UENIGHEDEN ER bemærkelsesværdig. Ikke mindst fordi det er udelukket, at regeringens tvetungede tale er opstået som en mor og far, der har glemt at afstemme hjemmefra, hvad de skal sige til forældremødet. Lars Løkke har således haft dage til at fordøje Mette Frederiksens udsagn. Så han ved godt, han taler imod sin chef.

Og skal vi gøre os kloge på, hvilken makronbund de to her bygger deres krigskager på, er statsministeren måske motiveret til en hård linje parallelt med Frankrigs præsident, Macron, for der skal hun stå, hvis hun skal gøre sig håb om en EU-tjans. Lars Løkke synes derimod som vanligt at forfølge sin egen linje og med sit udsagn at erklære en slags uafhængighed af regeringen, hvilket han ofte gør.

DET KØRER I det hele taget ikke for regeringen. Faktisk siger alle målinger, at vi danskere ikke ville stemme på den igen, hvis vi kunne gøre valget om. Seneste opinionsmåling viser et fald i opbakning. Fra plus 50 procent til 33,9 procent.

Men hvorfor også spørge den om forsvaret af Ukraine og Europa, når regeringen end ikke synes i stand til at forsvare sig selv?