MONA JUUL ER ny leder af Det Konservative Folkeparti.

Lad os i den anledning fremhæve en misforståelse blandt politiske analytikere. Nemlig, at der skal en nøje tilrettelagt strategi og et spindoktor-ordineret narrativ' til for at blive en succesfuld partileder i dansk politik.

Selvom vi ikke er konservative her på bladet, giver vi gerne Mona et godt råd: Lyt ikke til den slags. Vælgerne får rigeligt med receptpligtig kommunikation og selvpromovering i dansk politik. Faktisk hænger det alle ud af halsen. Der synes dertil at være en omvendt proportional sammenhæng mellem en vedvarende forøgelse af spindoktorer i regeringen og dens fortsatte nedgang i meningsmålingerne.

MEN MÅSKE HAR Mona Juul, der blev valgt ind i Folketinget første gang i 2019, selv kigget mekanikken ud. I hvert fald mener hun tilsyneladende ikke rigtig noget. Som beskrevet her i Ekstra Bladet har den konservative politiker i et forsøg på at promovere sig selv et fast format på Facebook, der hedder 'Mona mener'. Her stiller hun sig selv spørgsmål:

Fortryder Mona f.eks. noget? 'Ikke rigtigt'. Hvordan balancerer Mona arbejds- og familieliv: 'Det gør jeg ikke,' svarer Mona. 'Har jeg et råd til en 18-årig udgave af mig selv?' 'Nej, for dælen da,' siger Mona.

VI HAR HER på bladet naturligvis for længst fulgt op med det lidt udvidede spørgsmål om, hvorvidt Mona ser sig selv som leder af de konservative? Det har hun i skrivende stund endnu ikke svaret på. Men alle konkurrerende kandidater - Mette Abildgaard og f.eks. senest Rasmus Jarlov - har været så ivrige efter at melde fra, at der faktisk kun står Juul tilbage, hvilket også er en måde at blive valgt på.

Så vrøvler en analytiker om, at Mona Juul skal forvandle konservative til det grønne parti blandt de blå. Så ymter en kommentator, at Mona Juul skal tilbage i tid og bade sig i 'Gud, konge og fædreland. Men hvad er egentlig bedre at være i dansk politik lige nu end Mona Juul?

HUN ER IKKE særlig kendt. Ikke specielt markant. Ikke først oppe af sædet, når det gælder at komme frem i bussen eller ud af flyet, om man vil. Og hvad er egentlig mere konservativt på den gode måde end at undgå ballade, ikke gøre for stort et nummer ud af sig selv samt holde døren for andre?

Det kan vel ikke blive meget bedre i lige netop det parti? Til gengæld er vi sikre på, at det ikke bliver ved.