PÅ EKSTRA BLADET er vi imod social kontrol. Vi er imod lovreligiøse. Og vi var det, allerede før Poul Nyrup (S) sagde, at Dansk Folkeparti ikke var stuerene, fordi de mente det samme.

Nu har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad (S) så erklæret, at 'de fremmede', som en stærkt kontroversiel og udskældt Ekstra Bladet-serie hed i 90'erne, måske er i gang med at undergrave os.

Bander, klaner eller lovreligiøse har infiltreret det hele. I hvert fald i Sverige. Og så er det nok ligesådan i Danmark. Det var en generel mistænkeliggørelse, udlændige- og integrationsordfører Frederik Vad hævdede i Folketinget i en tale, han kaldte sin vigtigste. Vi skal f.eks. ikke lade os narre af, at folk af anden etnisk herkomst har gode uddannelser, arbejder og virker velintegrerede. De kan sagtens være undergravere alligevel.

DER ER MANGE SPØRGSMÅL her. Er den socialdemokratiske undervisningsminister, Mattias Tesfaye, f.eks. en af dem? Har han bare erklæret sig 'kulturkristen' på skrømt? Eller hvad med andre sossere med etnisk baggrund?

Som dokumentation fremviste Frederik Vad en svensk undersøgelse, der angiveligt har godtgjort, at titusinder kriminelle eller lovreligiøse har infiltreret den såkaldte 'humanitære stormagt', før den er begyndt at stå imod. Folkene bag rapporten siger, at sådan kan man ikke udlægge den. Hvorpå Vad har ymtet noget om, at bandekriminaliteten er høj i Sverige. Hvilket unægteligt er sandt. Han har dertil forsøgt sig med lidt anekdoter om nogle forsøg på misbrug af embede herhjemme til social kontrol.

DET ER ALT SAMMEN trættende. Især for os, der modsat Socialdemokratiet har gået stærkt op i og været imod social kontrol i årtier. For har vi social kontrol i indvandrermiljøer i Danmark? Ja. Har vi dertil haft - og har stadig - problemer med lovreligiøsitet? Ubetinget ja. Kan vi finde misbrug af visse folk i betroede stillinger. Bestemt. Og vi skal afsløre dem og gør det også. Men det er ikke redeligt eller rimeligt at mistænkeliggøre en hel gruppe på denne baggrund.

Frederik Vad kalder sit indlæg 'Den tredje erkendelse'. Den første var, at antal betyder noget. Den anden, at uddannelse og arbejde er afgørende for integration. Og nu er den tredje så åbenbart et skrækscenarie, hvor alle er potentielle undergravere.

Der er i virkeligheden tale om en svinestreg, hvor Vad i en helt urimelig generalisering tilsværter folk, der hver dag virker i og for Danmark på upåklagelig vis. Hans 'tredje erkendelse' er således en retstilstand, hvori mistanke om forræderi pålægger de mistænkte en omvendt bevisbyrde. Folk af anden etnisk herkomst eller religion end Vads skal godtgøre deres uskyld.

DER ER INGEN VISDOM I, at vi i bekæmpelse af mørkemænd og kriminelle giver afkald på vores vigtigste principper og betræder stien, der fører til at blive som dem. Vi skal ikke være så frygtsomme, at vi giver køb på vores idealer.

QOSHE - Er han så også farlig? - Mads Kastrup
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Er han så også farlig?

13 1
25.04.2024

PÅ EKSTRA BLADET er vi imod social kontrol. Vi er imod lovreligiøse. Og vi var det, allerede før Poul Nyrup (S) sagde, at Dansk Folkeparti ikke var stuerene, fordi de mente det samme.

Nu har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad (S) så erklæret, at 'de fremmede', som en stærkt kontroversiel og udskældt Ekstra Bladet-serie hed i 90'erne, måske er i gang med at undergrave os.

Bander, klaner eller lovreligiøse har infiltreret det hele. I hvert fald i Sverige. Og så er det nok ligesådan i Danmark. Det var en generel mistænkeliggørelse, udlændige- og integrationsordfører Frederik Vad hævdede i Folketinget i en tale, han kaldte sin vigtigste. Vi skal f.eks. ikke lade os narre af, at folk af........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play