'THIS IS OUR Notre-Dame,' 'Unser eigener Notre-Dame-Moment' eller i originalsprog 'vores Notre-Dame-øjeblik', som Venstres leder, Troels Lund Poulsen, fik sagt det og er citeret for verden rundt, som vi skriver.

Egentlig er det et højstemt udsagn om nedbrændingen af den gamle børsbygning. Men alligevel ikke helt skævt. Ikke på grund af Poulsens patos, bevares - faktisk længe siden traktor-Troels har været så høj i sproget, om nogensinde. Men mere på grund af, hvad Børsen repræsenterer, og hvilket lod den besidder i vores nationale karakter og skabelse.

VI BEHØVER IKKE gentage her. Nærmest lige fra flammerne begyndte at fortære 'Dragespiret' til de forbipasserendes forbløffelse, har næsten alle ment, at bygningen skal genopbygges.

Selvfølgelig skal den det. Det har derimod skortet en del mere på indlysende forklaringer, hvorfor det er vigtigt. Hvilket nok skyldes, at fornemmelse for det fælles ofte er en abstrakt størrelse at sætte ord på. Selv når dansk kulturhistorie står i lys lue. Selv når vi ser det gå til - 'live', som vi medier siger - og en følelse af, at historien rykker en i ærmet, opstår, er det vanskeligt at formulere.

MEN DET GÆLDER også først og fremmest om at få det vedtaget. Ikke alene vil det tage år at rekonstruere. De første af disse år kan dertil meget vel blive brugt på at placere såvel ansvar for ulykken som at finde forsikringsselskabet, der står med regningen. Og dette forsikringsselskabs egne forsikringsselskaber ender måske ligefrem i juristeri om hele sagen.

Den 400 år gamle børsbygning skal ikke - som en del fremfører - genopføres som bygningsminde for Christian Firtals æra - den gamle pyntelaps. Og heller ikke fordi den var specielt pæn. Faktisk var det eneste rigtigt fænomenale 'Dragespiret'. Og den skal slet ikke genetableres, fordi den er et yndet objekt for turisters fotografering. Og Dansk Erhverv må egentlig også på egen hånd bestemme, om de hellere vil spørge Bjarke Ingels, hvorvidt BIG har et par kaktustårne i overskud.

NÅR TROELS LUND Poulsen har en pointe i sin andægtige tale om 'vores Notre-Dame-øjeblik', er det, fordi vi netop taler en handelsbygning. Vi danskere er ikke katolske, vi er købmænd. Vi er krejlere, om man vil.

Har det gamle Børsen et kulturelt, folkeligt mandat at gøre gældende, er det, at vores nationalkarakter er bygget på, hvad der i sin tid kunne dyrkes, trækkes i en kærre og derpå omsættes. Helt op til vore dages trailere og containerskibe fyldt med slankepiller til verden. Og det er vel værd at sætte et spir for?