IFØLGE EN vittighed bliver man konservativ, når man har noget at konservere. Tillad os her at tilføje et princip til reglen:

Pas på med at konservere Søren Pape Poulsen.

Alle ved, at de konservatives formand er bevaret ud over holdbarhedsdato. Selv medlemmer af partiet ved det. De kan bare ikke blive enige om en afløser. Følgelig har der siden sidste valgs formastelige nederlag til partiet været tale om en slags opbevaring.

Tirsdag meddelte Mai Mercado så, at hun stopper som gruppeformand. Hun erklærede sig bemærkelsesværdigt fuld af virkelyst rent politisk, men ’tiden er kommet til at prioritere anderledes for mig og for min familie,’ lød det.

DET MÅ OGSÅ være vanskeligt at tilsidesætte sine børn for forgæves at forsøge at bakse en grundstødt skude som Det Konservative Folkeparti ret.

De konservative er en slags krydstogtskib, der lagde lystigt og håbefuldt fra land med Pape som kaptajn og selvudråbt statsministerkandidat, hvorpå han styrede direkte ind i diverse skær, så to tredjedel af passagerne faldt over bord.

Det Konservative Folkeparti har derefter haft problemer med blot at holde sig oven vande.

DE står stadig på omkring fem procent som ved folketingsvalget. Partiet faldt her på rekordtid fra det tredobbelte i tilslutning. Måske fordi Pape i årevis havde plattet offentligheden med påstande om, at hans kæreste var nevø til en præsident samt jøde, og Ekstra Bladet tvang Pape til at lægge sig ned på egen løgn.

Men medlemmer erklærer fortsat, at der '100 procent opbakning' til formanden. En påstand, der fremsættes så desperat, at den mest af alt synes udtryk for det modsatte. Der var også fuld opbakning til Per Stig Møller, Poul Andreassen, Bendt Bendtsen - der i øvrigt af sine egne hånligt blev benævnt ’mr. ti procent’ - Lene Espersen og Lars Barfoed.

FREMHÆVER MAN i dette perspektiv, at konservatisme er at bevare med henblik på at udvikle, bevarede alle de nævnte et længe standende lavpunkt i partiets udvikling efter Poul Schlüter. Men ingen har dog gjort dette så markant, effektivt - og for partiet udsigtsløst - som Søren Pape Poulsen har gjort.

Ifølge de konservatives formand er alt godt. Intet at se her. Passér gaden: 'I skulle have været derinde (til gruppemødet, hvor Mercado annoncerede sit farvel som gruppeformand, red.). Der var både grin, kagemand og god stemning. Hvordan forklarer man det til journalister på Christiansborg, der læser drama ind i alt i hele verden,' spurgte Pape tirsdag.

PAPE BEHØVER ikke forklare, at der ikke er sket noget. Søren Pape Poulsen er selve personificeringen af, at der ikke sker noget. Hvilket er hele problemet. Ligesom da han erklærede, at han tog ansvaret for et katastrofalt valg på sig. Hvorefter der heller ikke skete noget.

Pape blev bare. Han konserverede sig selv.