DER ER BRUG for mere indvandring i Danmark.

Som Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, udtalte i weekenden på partiets årsmøde: 'En opfordring herfra: Vi skal have nogle flere børn!' Og udenrigsministeren tilføjede: 'Vi kommer til - selvom alle ikke kan lide at høre det - at invitere udlændinge ind i vores danske fællesskab. For uden de to ting vil mine børnebørn dø i et land, hvor befolkningstallet er halveret.'

DETTE ER LANGTFRA nyt. I årtier har man vidst, at fødselsraten var for lav. Vi har ikke reproduceret den danske stamme siden 1968.

Vi er sjældent enige med Løkke her på pladsen. Og man kan vel også påpege, at i betragtning af at han har haft hovedansvaret for landets ve og vel et par gange, er han lige lovlig sent ude.

Men skal det løses, skal der en langt højere prioritering af børn og børnefamilier til og en mere generøs og liberal fertilitetsbehandling. Og så skal børneinstitutionerne forbedres.

OG JA, UAGTET hvor mange der kramper til på de sociale medier i spasmer og hvæser om, at landet bliver overtaget af 'fremmede', så skal der tillige langt mere indvandring til. Det er som bekendt et emne, der i de seneste to årtier har afgjort alle folketingsvalg. Med omvendt fortegn, i forhold til hvad der nu er brug for.

Det har været en gængs tilgang, at indvandringen i Danmark er ødelæggende for et lille folk som det danske. I virkeligheden er det bydende nødvendigt for, hvad der skal til for at redde en ældende dansk befolkning.

HVER KVINDE I Danmark føder i øjeblikket gennemsnitligt 1,67 barn. Der skal 2,1 til for at opretholde befolkningen. Antallet af ældre over 70 år øges med tusinder hver måned. Og ikke mange unge har lyst til at blive sosu-assistenter.

Og Lars Løkke kan faktisk gøre noget ved det. Han kan f.eks. sige til sine venner i Socialdemokratiet, om ikke det er på tide at leve op til tidligere integrationsminister Mattias Tesfayes ord om, at 'vi skal have en stram udlændingepolitik i Danmark, men den skal ikke være skør'.

EKSTRA BLADET HAR de seneste år bragt den ene skøre historie efter den anden. Om udlændinge, der smides ud af landet på trods af deres vilje til integration. På trods af selvforsørgelse, vilje til at lære dansk og arbejde som sosu-assistenter, handikaphjælpere eller rengøringsfolk.

Der er sandt nok ikke tilstrækkeligt med indfødte danskere til at tage sig af Danmark. Det rækker imidlertid heller ikke, hvad Lars Løkke og kompagni gør ved det.