SØREN PIND har altid haft det problem, at han gribes af egen overbevisning. Hvorpå han henført udnævner sig selv til højeste oplysning. Og han i denne indbildning f.eks. proklamerer:
'Jeg anklager danske medier for at være undergravende for folkestyret og det almene vel.'
Hvilket normalt blot er et underholdende indslag til almindelig adspredelse.
Men Mette Frederiksen har desværre sat manden i spidsen for et ’medieansvarsudvalg’. Og herfra ytrer den tidligere selvudråbte ’frihedsminister' nu, at der bør indføres en ’medieombudsmand’. Sådan en slags overdommer, der både politianmelder, dekreterer konkrete påbud og kontrollerer moral i medierne.
DET SIDSTE ÅBENBART alt efter, hvad ’cybersheriffen’, som Pind kalder sig selv på det sociale medie X, for tiden selv går og er opbragt over.
Hvilke lande har Søren Pind mon ladet inspirere af, spørger vi bare. Er det Mellemøsten, hvor regeringen med sin koranlov som bekendt selv har fået for vane at hente inspiration til indskrænkning af ytringsfriheden?
Vi lever i et land med en udmærket medieansvarslov. Den vogter allerede grænsen for mediernes virke og efterleves over en bred kam. Ligesom vi har et Pressenævn – der netop har opdateret reglerne. Begge respekteres af danske medier, der i øvrigt også retter sig efter påbud fra sidstnævnte. Så hvad er det egentlig, Søren Pind fører sig frem med her, andet end et moralsk andetkammer med mere eller mindre totalitære tanker om kontrol over pressen?
PIND VENDER i sin selvhenførelse det hele på hovedet. Det er jo reelt de sociale medier, der underminerer folkestyret ved at belønne bålantændinger, forstærke ekkokamre og bringe brutale videoer med alt fra seksuel udnyttelse af børn til uhyrlige påstande og manipulationer om krig og kendisser uden at skulle stå til ansvar. Og det er de gamle medier – dagblade og nationale tv-stationer – der forsøger at gøre virkeligheden gældende, forsøger at give løgnene en sandhed at stå ret for.
Men ingen elsker sociale medier mere end de lovgivende danske politikere - plus Søren Pind. Og få benytter dem flittigere. Statsministeren har dertil antydet, at Pinds aparte perspektiv på dansk dagspresse heller ikke er hende fremmed. Hvorfor Mette Frederiksen sikkert har valgt at give ham dette udvalgshalsbånd på. Og hvorfor pressens minister nok ikke er til sinds at holde ham i snor, men snarere lade Pind strejfe og bjæffe frit.
FOR OGSÅ I SOCIALDEMOKRATIET er de gamle, kritiske medier fjenden. Alt imens de nye sociale medier er en propaganda-platform, hvor selfie-karrusellen lystigt drejer, styret af en hastigt voksende hær af minister- og partiansatte. Alene Mette Frederiksens Facebook-profil administreres af otte personer.
’Den demokratiske samtale', som Mette Frederiksen hævder at være stærkt optaget af, skal helst ikke involvere kritiske medier. Folk i folkestyret er bedst tjent med sociale mediemanipulatorer, der ved, hvordan man bevarer en god Facebook-stemning.
Tillad os at vende ordene mod medieansvarsudvalgsformanden selv: Søren Pind kan selv være ’undergravende for folkestyret og det almene vel.' Ja, rent faktisk er det præcis, hvad han er.
Undergravning
13
0
03.02.2024
SØREN PIND har altid haft det problem, at han gribes af egen overbevisning. Hvorpå han henført udnævner sig selv til højeste oplysning. Og han i denne indbildning f.eks. proklamerer:
'Jeg anklager danske medier for at være undergravende for folkestyret og det almene vel.'
Hvilket normalt blot er et underholdende indslag til almindelig adspredelse.
Men Mette Frederiksen har desværre sat manden i spidsen for et ’medieansvarsudvalg’. Og herfra ytrer den tidligere selvudråbte ’frihedsminister' nu, at der bør indføres en ’medieombudsmand’. Sådan en slags overdommer, der både politianmelder, dekreterer konkrete påbud og kontrollerer moral i medierne.
DET SIDSTE ÅBENBART alt efter, hvad ’cybersheriffen’, som Pind kalder sig selv på det sociale medie X,........
© Ekstra Bladet
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
