LUCKY ER EN heldig pirat. Efter at have angrebet et dansk krigsskib og tabt slaget har han nu vundet en opholdstilladelse i Danmark. Tillykke til ham.

Til gengæld er vi andre til grin, og det kan vi takke regeringen for. Hele forløbet vidner om kollektiv inkompetence fra landets øverste politikere, som lader til kun at have to hastigheder: Enten skvadrer de løs om deres store, vigtige tanker uden at handle, eller også handler de uden at tænke.

AT LUCKY NU kan bosætte sig i Danmark, er eksemplet på det sidste. For de læsere, der ikke har fået set amatørteatret, kan vi opsummere:

I november 2021 sender Danmark fregatten Esbern Snare til Guineabugten for at bekæmpe pirateri. Statsminister Mette Frederiksen roser højt og flot sig selv og Danmark for igen at gå ’forrest i kampen mod pirateri for at sikre den frie sejlads og vores søfolks sikkerhed.'

DIREKTE ADSPURGT af DR om, hvad man vil gøre, hvis fregatten pågriber pirater uden at have en udleveringsaftale med nogen lande i regionen, svarer daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S):

– Formålet med at være til stede er ikke at fange pirater.

Efter en ildkamp mod pirater ender Esbern Snare med en såret, tre tilfangetagne og fire døde pirater på køl i lasten.

FØRST EFTER i ugevis at have sejlet rundt med fangerne bliver løsningen at aflevere de fire lig til Nigeria, mens de tre uskadte pirater får en båd med forsyninger, så de kan nå kysten. Lucky, som er så ilde tilredt, at benet må amputeres, bliver taget med til Danmark.

Her bliver han i november 2022 dømt for at have bragt danske soldaters liv i fare, men får ingen straf. Til gengæld får han en protese.

Flere måneder før retssagen opgjorde Justitsministeret, at sagen mod Lucky havde kostet 4,2 millioner kroner. Den regning er kun vokset.

TIL EKSTRA BLADET siger Mette Frederiksen, at hun hverken kan 'forklare eller forsvare’, hvorfor det er en god idé, at en pirat fra Nigeria, der har angrebet danske soldater, nu skal have lov til at stikke snablen ned i velfærdskassen og få et dansk sundhedskort.

– Jeg synes, at det er træls, lyder det fra statsministeren.

Sådan går det, når man ikke tænker sig om.

NU UDVISER regeringen endnu en gang handlekraft. Statsministeren har sendt et andet krigsskib til Det Røde Hav, hvor det er ude af stand til at forsvare sig mod de ballistiske missiler, som Houthi-bevægelsen bruger. Det eneste, fregatten kan byde uventede gæster, er vel nærmest en kop Gevalia.

Vi håber, ingen banker på.

QOSHE - Lucky bastard - Mette Pedersen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Lucky bastard

7 2
24.01.2024

LUCKY ER EN heldig pirat. Efter at have angrebet et dansk krigsskib og tabt slaget har han nu vundet en opholdstilladelse i Danmark. Tillykke til ham.

Til gengæld er vi andre til grin, og det kan vi takke regeringen for. Hele forløbet vidner om kollektiv inkompetence fra landets øverste politikere, som lader til kun at have to hastigheder: Enten skvadrer de løs om deres store, vigtige tanker uden at handle, eller også handler de uden at tænke.

AT LUCKY NU kan bosætte sig i Danmark, er eksemplet på det sidste. For de læsere, der ikke har fået set amatørteatret, kan vi opsummere:

I november 2021 sender Danmark........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play