HVAD ER DET, de er i gang med? Og hvorfor?

Statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen fremlagde i går et nyt forsvarssamarbejde med USA. Konkret betyder det, at USA kommer til at udstationere amerikanske soldater og placere militært udstyr på dansk jord. I hvilket omfang ved vi ikke.

I aftalen indgår også, at soldaterne ikke vil være underlagt det danske retssystem. Hvis de begår noget ulovligt, skal de retsforfølges af amerikanske myndigheder.

- Men vi har ikke nogen forventning om, at amerikanerne ikke kommer til at opføre sig ordentligt, lød det fra statsministeren ved pressemødet. Det må vi jo så håbe holder stik.

DET BLEV TILLIGE understreget, at amerikanerne hverken må opbevare klyngebomber eller atomvåben på dansk jord. Det har vi hørt før.

Thulesagen er et godt eksempel på, at det, danskerne bliver lovet, ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden, når det gælder samarbejder med USA.

I de 74 år, Danmark har været medlem af NATO, har vi aldrig i et sådant omfang åbnet vores døre for USA’s militær. Aftalen er uopsigelig de næste ti år. I et årti giver vi en fremmed stormagt vide beføjelser i Danmark. Vi kan ikke bakke ud. Uanset hvad der måtte ske i verden, og uanset hvem der er præsident i USA.

DER ER TIMING i krig. Det så vi i 2022, hvor regeringen benyttede krigen i Ukraine til at få forsvarsforbeholdet afskaffet ved en folkeafstemning. Truslen er rigtignok kommet tættere på. Bjørnen er vågnet. Og vores naboer rykker sammen i Nato-bussen. Sverige, Finland og Norge har lavet lignende forsvarsaftaler med USA, som Danmark nu vil.

Men hvad er det ved den russiske trussel, der pludselig gør det tvingende nødvendigt at indsætte soldater på flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg? Ikke engang da den kolde krig var koldest, og Sovjetunionen havde konkrete planer om angreb på Danmark, tillod vi amerikansk udstationering i vores land.

DANMARK HAR i årevis misligholdt vores forpligtelser i Nato. Det er hyklerisk at kræve beskyttelse fra alliancen, men ikke betale vores kontingent og levere, hvad vi har lovet i øvrigt. Så hvorfor ikke koncentrere os om at gøre det?

Hvorfor ikke spørge folket? Uanset, at Troels Lund Poulsen siger, at aftalen sker med fuld respekt for Danmarks suverænitet, er det svært at se, at dette ikke netop er et grundlovsspørgsmål.

HVORFOR GØR VI DET? Hvorfor gør vi det nu? Og kan vi gøre det på en anden måde? Det er nu - når fjenden føles for tæt på - at vi skal holde hovedet koldt og ikke handle i frygt.

QOSHE - Vi handler i frygt - Mette Pedersen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Vi handler i frygt

5 12
20.12.2023

HVAD ER DET, de er i gang med? Og hvorfor?

Statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen fremlagde i går et nyt forsvarssamarbejde med USA. Konkret betyder det, at USA kommer til at udstationere amerikanske soldater og placere militært udstyr på dansk jord. I hvilket omfang ved vi ikke.

I aftalen indgår også, at soldaterne ikke vil være underlagt det danske retssystem. Hvis de begår noget ulovligt, skal de retsforfølges af amerikanske myndigheder.

- Men vi har ikke nogen forventning om, at amerikanerne ikke kommer til at opføre sig ordentligt, lød det fra statsministeren ved pressemødet. Det må vi........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play