BARE ORDET kan holde de fleste læsere væk. Statsligt! det er sådan noget med bureaukrater, der gør det hele mere vanskeligt og i hvert fald superbesværligt. Skrankepaver, som de hed i Ekstra Bladets reportager.

Engang for snart længe siden var det anderledes.

DA JEG SKULLE uddanne mig og ønskede at blive lærer, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville uddannes på et statsseminarium. Netop det statslige var vigtigt for mit valg. Det blev Statsseminariet på Emdrupborg, som dengang i 60’erne var det mest moderne og eksperimenterende seminarium. Et privat seminarium var slet ikke noget, jeg havde lyst til. Staten var det bedste. For staten var os allesammen, og når vi holdt sammen, kunne vi virkelig udrette noget godt, og så havde vi alle del i det.

Uddannelsen var god og spændende, og også som politiker har jeg haft stor glæde af den.

DA JEG, inden jeg gik i gang, skulle tjene nogle penge, fik jeg arbejde i postvæsenet. Det var også staten, og hovedpostkontoret lå i en meget flot rød murstensbygning i Tietgensgade. Man kunne tydeligt se, at det var meningen, det skulle være flot. Det var vores allesammens. Lige overfor lå Hovedbanegården, hvor statens tog kørte. De hed DSB, og det betød De Danske Statsbaner. I dag er hovedpostkontoret ved at blive lagt om til et hotel – det er der hverken noget statsligt eller fælles i.

MED UDVIKLINGEN fra mangelsamfund til overflodssamfund blev staten noget negativt, noget tungt og kedeligt. Nu skulle det være privat og frit. Det gik hårdt ud over Statsbanerne, der blev delt op i flere sektioner og igennem årene har kæmpet med en stadig ringere service, som står til rådighed først og fremmest for dem, der endnu ikke har haft råd til at købe en bil eller er for gamle til at køre i en. Hyppige forsinkelser bliver en del af deres liv for slet ikke at tale om aflysninger og manglende tilpasninger mellem busser og tog.

ALT I ALT EN ynkelig historie, som jeg håber, den nye trafikminister kan og vil gøre noget ved.

Sådan er det også gået med det statslige postvæsen. Digitaliseringen blev så kraftig, at uuddannede og gamle mennesker havde svært ved at følge med.

Brevene forsvandt stort set, og det danske postvæsen blev lagt sammen med det svenske. Hvilket kun har betydet en dårligere og dårligere service. I dag er der vist ingen, der kan se de stolte traditioner.

FOR EN socialdemokratisk regering er det nødvendigt igen at satse på de fælles tilbud og sørge for, at de er gode, dvs. tiltrækkende både for dem, der kan vælge noget andet, men især for dem, der ikke har noget valg.

Måske kan den store interesse for klimaet gøre det lettere for regeringen virkelig at demonstrere en forskel, dvs. satse på den kollektive eller med et dansk ord den fælles trafik. Der er heldigvis allerede støttepartier, der presser på. Glæden ved det statslige kommer næppe tilbage, men hvis regeringen vil sørge for, at der kommer nogle fælles goder, der fungerer, så kan jeg også godt nøjes med det.