Erstatninger for mink, som man ikke havde, men bare havde planer om at skaffe sig. Mink, som man ikke havde fået, fordi ens minkhunner havde født færre hvalpe end normalt.

Alt sammen omregnet til priser på minkskind, som var rent politisk fastsatte.

Fiktive mink erstattet til fiktive priser.

Hvad skal man kalde den slags galskab? Og hvor skal man som skatteborger henvende sig for at klage? Resultatet er i hvert fald det forudsigelige, at de samlede erstatninger for nedlukningen af minkavl i 2020 stille og roligt er vokset fra 6 milliarder til 30 milliarder kroner.

Ja, du læste rigtigt: Politikerne på Christiansborg troede, de bevilgede 6 milliarder kroner til minkavlerne i en rundhåndet erstatning, der var præget af dårlig samvittighed over, at man havde hastelukket en hel branche uden lige at have fået vedtaget en lov om det først.

Men ved at gøre erstatningsreglerne runde og large og samtidig proppe godt med minkavlere ind i de kommissioner, som skulle fastsætte erstatningerne, fik man alle grænser for rimelighed til at falde.

- Jeg synes, det er meget, meget vildt. Det er et kæmpestort beløb, siger Carl Valentin, som er fødevareordfører for SF og dermed en af dem, der indgik aftalen om mink-erstatningerne.

30 milliarder kroner er virkelig et vildt beløb. Der kunne bygges en ekstra Storebæltsbro for de penge.

Men selvfølgelig - hvad skulle vi med en bro til? I stedet kunne man købe én million minkjakker og fordele rundt i landskabet til dem, der ville have.

Beløbet er simpelt hen så stort, at man som almindelig borger bare bliver talblind: 10, 20, 30 milliarder, jamen, whatever, læg det på skatten, vi skal nok betale.

Der går rygter om, at nogle af minkavlerne køber trøste-Lamborghinier for deres erstatning. Forhåbentlig da ikke for alle pengene. Man ville nemlig kunne få over 11.000 Lamborghinier for det samlede erstatningsbeløb. Parkeret kofanger ved kofanger ville de fylde 55 kilometer, og det er der slet ikke plads til på de nord- og vestjyske biveje.

Det er med SF-ordførerens ord meget, meget vildt.

Men måske er det virkelig vilde, at politikerne indgik en aftale uden at ane, om den ville koste 6 eller 30 milliarder? Politikere, som ellers nøje og nidkært regner sig frem til, at den månedlige kontanthjælps-sats skal være på 16.382 kroner og ikke 16.400?

Men ja, når der er døde mink på bordet og vrede traktorførere nede på Slotspladsen, så tager man ikke længere tingene så nøje på Christiansborg, men runder gerne lidt op.

QOSHE - Et meget vildt beløb - Uffe Gardel
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Et meget vildt beløb

11 43
11.04.2024

Erstatninger for mink, som man ikke havde, men bare havde planer om at skaffe sig. Mink, som man ikke havde fået, fordi ens minkhunner havde født færre hvalpe end normalt.

Alt sammen omregnet til priser på minkskind, som var rent politisk fastsatte.

Fiktive mink erstattet til fiktive priser.

Hvad skal man kalde den slags galskab? Og hvor skal man som skatteborger henvende sig for at klage? Resultatet er i hvert fald det forudsigelige, at de samlede erstatninger for nedlukningen af minkavl i 2020 stille og roligt er vokset fra 6 milliarder til 30 milliarder kroner.

Ja, du læste rigtigt: Politikerne på........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play