DU SKAL LIGE hilse på Torben Østergaard-Nielsen. Han er en af Danmarks rigeste mænd. Hvis du spiser på Jensens Bøfhus, er du med til at fore hans lommer, for her er han medejer. Køber du vin fra den store grossist H.J. Hansen, ja, så handler du med et firma, han sidder i bestyrelsen for.

Og det er der måske ikke nogen grund til. Torben Østergaard-Nielsen har nemlig mere ulækre ting på generaliebladet end bøffer og rødvin - han er en foretagsom mand med gang i mange ting. Lige i øjeblikket er han ansvarlig for, at millioner af tons forurenet jord er ved at vælte ud i Alling Å ved Randers.

Ja, ikke personligt ansvarlig, selvfølgelig. Han holder sig inden døre ved de blankpolerede bestyrelsesborde. Men et af selskaberne i hans og hans to døtres forretningsimperium hedder Nordic Waste, og det tjener sine penge på at behandle giftig jord. Og nu er et jordskred på selskabets grund ved at udløse katastrofe, som Randers Kommune kæmper indædt for at afværge.

Uden Torben Østergaard-Nielsens hjælp. Han gemmer sig, og hans folk er stukket af.

JORDSKREDET BEGYNDTE FOR en måned siden. Kort efter holdt Randers Kommune et møde med Nordic Waste, som bedyrede, at der var styr på tingene, men det var der ikke: Allerede samme dag så kommunens folk, at Nordic Wastes afspærringer ikke kunne holde.

Jamen, så smøgede Torben og hans folk vel ærmerne op? Nej. De gik deres vej.

- Det var voldsomt. Jeg var der selv, mens Nordic Wastes medarbejdere bare stod på vejen, mens vi var i gang med at lave en kæmpe operation, fortæller Randers' kommunaldirektør til Ekstra Bladet.

SPØRGSMÅLET ER SÅ, om Nordic Waste også får lov at skride fra regningen. Miljøminister Magnus Heunicke (S) forlanger, at Nordic Waste både deltager i arbejdet og stiller en bankgaranti for kommunens udgifter.

En god idé, for det må være fristende for Torben og døtrene bare at trække bundproppen i selskabet, lade det gå konkurs og efterlade regningen hos skatteyderne i Randers.

VI UNDRER OS BARE over, at det overhovedet skulle være nødvendigt med en bankgaranti. Hvorfor har man ikke fra begyndelsen af krævet, at Nordic Waste tegnede en ordentlig forsikring?

Og hvad skal vi stille op med Torben? Stod det til os, kunne man rejse en straffesag. Det burde kunne give fængsel at vende ryggen til en forureningskatastrofe, ens eget selskab har ansvar for. I det mindste burde man ikke have lov at eje eller lede selskaber, når man laver den slags - heller ikke bøfhuse og vinbutikker.

QOSHE - Skal han kunne skride fra regningen? - Uffe Gardel
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Skal han kunne skride fra regningen?

8 21
12.01.2024

DU SKAL LIGE hilse på Torben Østergaard-Nielsen. Han er en af Danmarks rigeste mænd. Hvis du spiser på Jensens Bøfhus, er du med til at fore hans lommer, for her er han medejer. Køber du vin fra den store grossist H.J. Hansen, ja, så handler du med et firma, han sidder i bestyrelsen for.

Og det er der måske ikke nogen grund til. Torben Østergaard-Nielsen har nemlig mere ulækre ting på generaliebladet end bøffer og rødvin - han er en foretagsom mand med gang i mange ting. Lige i øjeblikket er han ansvarlig for, at millioner af tons forurenet jord er ved at vælte ud i Alling Å ved Randers.

Ja, ikke personligt........

© Ekstra Bladet


Get it on Google Play