Jeg har svært ved at lytte til udsendelser eller skriverier om det makroøkonomiske hovedproblem i dansk økonomi: manglen på arbejdskraft. Det er nemlig kun nålestiksindgreb, der diskuteres, mens det vigtigste og nødvendige instrument ignoreres.
Statsministeren har sagt, at den vigtigste valuta i dansk økonomi nu er arbejdskraft. SVM-regeringen er da også kommet med flere tiltag til mulig afbødning heraf. Seneste forslag er at tiltrække og uddanne sygeplejesker mv. fra Indien og Filippinerne.
Men der var været mange andre tiltag: afskaffelse af store bededag, trepartsaftalen om løn- og arbejdsvilkår for ansatte social- og sundhedsmedhjælpere samt social- og sundhedsassistenter i sundheds- og ældreplejen; ansatte pædagoger og socialpædagoger på området for børn, unge og sårbare; sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter i de regionale hospitaler samt aftalen med fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i Kriminalforsorgen mv.
Det er da alt sammen meget godt. Men det batter jo næsten ikke over for den markante mangel på arbejdskraft. I den offentlige sektor: sygeplejersker, sosu-medhjælpere, militærpersonale, dommere, undervisere osv. Og i den private sektor mangler der også i høj grad arbejdskraft. Manglen er nok på mindst 50.000.
Man kan naturligvis lade markedskræfterne reducere eller eliminere manglen på arbejdskraft ved kraftige lønstigninger, der både vil reducere efterspørgslen efter og øge udbuddet af arbejdskraft. Det vil dog tage lang tid, idet arbejdsgiverne nok ikke uden videre vil acceptere dette. Det vil endvidere øge inflationen.
Man kan også håbe på held i uheld: at en betydelig international nedgangskonjunktur reducerer eller eliminerer manglen på arbejdskraft.
En finanspolitisk stramning, der reducerer efterspørgslen efter arbejdskraft, er ganske usandsynlig. Sker den ved udgiftsreduktioner, vil det skabe yderligere problemer på velfærdsområdet mv. og den grønne omstilling. Og en skattestigning er jo åbenbart ikke et middel, som SVM-regeringen vil bruge.
Selv med de allerede gennemførte og foreslåede tiltag fra SVM-regeringens side, vil det derfor være højst usandsynligt, at manglen på arbejdskraft reduceres markant inden 2030 som følge af ovenstående.
Tilbage er et såvel kraftigt som et ret så hurtigtvirkende politisk indgreb: en revaluering, der vil bremse eksporten samt øge importen og dermed reducere manglen på arbejdskraft.
Vi har i flere år haft uholdbare høje overskud på betalingsbalancen i Danmark. Det er i henhold til EU’s forordning om makroøkonomisk ubalance, forordning 1176/2011, tilfældet, når betalingsbalanceoverskuddet er over 6 pct. af bnp. Vi har siden 2012 overskredet denne grænse. Og der er ingen udsigt til, at dette stopper, som det fremgår af den seneste vismandsrapport. Overskuddet var og forventes i alle årene 2022-2025 at være over 12 pct. af bnp, dvs. dobbelt så stor som øvregrænsen i forordningen om makroøkonomisk ubalance. Disse overskud i årene 2022-2025 svarer til årlige overskud på betalingsbalancen på mindst 365 mia. kr., dvs. mindst 1 mia. kr. om dagen, og inkl. søn- og helligdage.
Reducerer vi dette betalingsbalanceoverskud med 100 mia. kr., vil det frigøre over 40.000 helårsværk fra den private sektor – og vi vil stadig have alt for store betalingsbalanceoverskud.
Vi kan ikke inden for rimelig tid afbøde manglen på arbejdskraft, medmindre vores uholdbart store betalingsbalanceoverskud nedbringes. Og dette kræver en revaluering. Men det tør dagspressen åbenbart ikke konfrontere regeringen med.
Vi får se, om dagspressen fortsætter hermed og som katten vil gå uden om den varme grød for ikke at træde regeringen over tæerne.
Hvor længe vil dagspressen tie og gå uden om den varme grød?
4
1
12.01.2024
Jeg har svært ved at lytte til udsendelser eller skriverier om det makroøkonomiske hovedproblem i dansk økonomi: manglen på arbejdskraft. Det er nemlig kun nålestiksindgreb, der diskuteres, mens det vigtigste og nødvendige instrument ignoreres.
Statsministeren har sagt, at den vigtigste valuta i dansk økonomi nu er arbejdskraft. SVM-regeringen er da også kommet med flere tiltag til mulig afbødning heraf. Seneste forslag er at tiltrække og uddanne sygeplejesker mv. fra Indien og Filippinerne.
Men der var været mange andre tiltag: afskaffelse af store bededag, trepartsaftalen om løn- og arbejdsvilkår for ansatte social- og sundhedsmedhjælpere samt social- og sundhedsassistenter i sundheds- og ældreplejen; ansatte pædagoger og socialpædagoger på området for børn, unge og sårbare; sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter i de regionale hospitaler samt aftalen med fængselsbetjente, værkmestre........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
