Regeringen har ikke oplyst, hvad de skattelettelser på 10,7 mia. kr., der blev opnået enighed om med fire partier uden for regeringen, bidrager med til at mindske presset på arbejdsmarkedet – det afgørende danske økonomiske problem.
Regeringen bekendtgjorde i begyndelsen af november, at der fra 2026 vil blive gennemført skattelettelser på 10 mia. kr. ved dels at øge beskæftigelsesfradraget og dels at halvere topskatten fra 15 pct. til 7,5 pct. for omkring halvdelen af dem, der rammes af topskat, idet der dog samtidig bliver indført en top-topskat på 5 pct. for indkomster over 2,5 mia. kr.
Denne annoncering er nu – den 14. december – fulgt op med en konkret aftale med fire partier uden for regeringen: Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.
Det er stort set forslaget fra november, der er gennemført, idet der dog yderligere er opnået aftale om: 1) Ny ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer (215 mio. kr.), 2) Seniorpræmier forhøjes (230 mio. kr.), 3) Bonus til unge uden uddannelse og beskæftigelse (55 mio. kr.) og 4) Mindre arveafgift (200 mio. kr.). De i parentes anførte beløb er for 2030 efter fuld indfasning. Mens skattelettelserne i november-udspillet var 10 mia. kr., er det forhøjet med 700 mio. kr. til 10,7 mia. kr. i 14. december-aftalen, jf. tallene i parenteserne.
Alt efter stillingsgruppe, indkomst m.m. skulle det øge den disponible årsindkomst med mellem 2.700 kr. og 8.800 kr., ligesom enlige forsørgere – grundet et forhøjet beskæftigelsesfradrag – skulle få øget den disponible årsindkomst med 8.000 kr.
Disse skattelettelser skulle samtidig betyde, at arbejdsudbuddet i 2030 skulle forøges med 5.300 opgjort på helårsbasis (mod 5.150 i november-udspillet).
Det siger næsten sig selv, at presset på arbejdsmarkedet ikke alene afhænger af udbuddet af arbejdskraft, men i lige så høj grad af efterspørgslen. Over 10 mia. kr. i skattelettelser vil direkte øge forbrugsefterspørgslen og indirekte investeringerne. Men det er ikke oplyst, hvor meget forbrugs- og investeringsefterspørgslen og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft vil stige som følge af disse skattelettelser.
Det er meget mærkeligt, idet statsministeren jo selv med rette har sagt, at den vigtigste valuta var at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Derfor burde det være helt centralt at oplyse, hvor meget aftalen af den 14. december forventes at reducere manglen på arbejdskraft med.
En del af skattelettelserne – skønnet til næsten 4 mia. kr. – vil blive opslugt af såkaldt tilbageløb af skatter og afgifter fra den øgede forbrugsefterspørgsel m.m. Og yderligere dele vil ikke udløse efterspørgsel efter dansk arbejdskraft grundet import, ligesom opsparingen især i starten reducerer efterspørgslen efter dansk arbejdskraft. Dette modsvarer dog af, at stigningen i udbuddet også vil ske gradvist. Derfor er det afgørende spørgsmål, som bør stilles til 14. december-aftalen, hvis det er den vigtigste valuta, der fokuseres på:
Hvor meget eller hvor lidt bidrager denne aftale til at reducere manglen på arbejdskraft? Det er nødvendigt, at dette besvares, når 14. december-aftalen skal vurderes.
Når man derudover erindrer den historisk uansvarlige lempelige finanspolitik i en overophedet økonomi, der blev ført op til finanskrisens udbrud i 2007, og som bidrog til store efterfølgende ulykker, må det også forbavse, at dette aspekt ikke inddrages i hensigtsmæssigheden af at lempe indkomstskatterne med godt 10 mia. kr. fra 2026.
Hvorfor må vi ikke vide, hvad skattelettelser på 10,7 mia. kr. bidrager med til den vigtigste valuta i dansk økonomi?
23
0
19.12.2023
Regeringen har ikke oplyst, hvad de skattelettelser på 10,7 mia. kr., der blev opnået enighed om med fire partier uden for regeringen, bidrager med til at mindske presset på arbejdsmarkedet – det afgørende danske økonomiske problem.
Regeringen bekendtgjorde i begyndelsen af november, at der fra 2026 vil blive gennemført skattelettelser på 10 mia. kr. ved dels at øge beskæftigelsesfradraget og dels at halvere topskatten fra 15 pct. til 7,5 pct. for omkring halvdelen af dem, der rammes af topskat, idet der dog samtidig bliver indført en top-topskat på 5 pct. for indkomster over 2,5 mia. kr.
Denne annoncering er nu – den 14. december – fulgt op med en konkret aftale med fire partier uden for regeringen: Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.
Det er stort set forslaget fra november, der er gennemført, idet der dog........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
