Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har opsigtvækkende besluttet, at tage Irak-tortursagen op til behandling trods det, at 90-95 pct. af alle klager over nationale domstole afvises. Sammen med FE-sagen: juridisk sammenbrud?

Højesteret tilføjede den 27. oktober anklagemyndigheden og Justitsministeriet et kæmpe nederlag, da Højesteret offentliggjorde, hvad essensen i straffesagen mod fhv. forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (CHF) og fhv. FE-chef Lars Findsen (LF) drejede sig om: nemlig oplysning om samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af datatrafikkabler.

I tilknytning hertil vurderede Højesteret, at dette samarbejde allerede var offentligt kendt, før CHF og LF havde videregivet oplysninger herom, hvorfor anklageskrift og dele af retsforhandlingen kunne foregå for åbne døre, som er hovedreglen i et retssamfund, jf. grundlovens § 65. I forhold til øvrige oplysninger om samarbejdet mv., som ikke er offentligt kendt, bør der i henhold til Højesterets afgørelse foretages en konkret afvejning af, hvad der vejer tungest: hensynet til åbenhed i retsplejen eller hensynet til statens sikkerhed i forhold til fremmede magter.

Også på anden måde tilføjede Højesteret anklagemyndigheden og Justitsministeriet et nederlag, da Højesteret afgjorde, at der skulle medvirke nævninge i straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen.

Det er yderst interessant, at Højesteret i sine vurderinger om åbenhed lægger afgørende vægt på de retningslinjer, som er formuleret i regi af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om åbenhed, hvor det gælder, at enhver dørlukning vil være et indgreb mod den anklagedes ret til at ytre sig.

Efter Højesterets afgørelse den 27. oktober har anklagemyndigheden imidlertid opgivet disse straffesager med en påstand om, at de ikke kunne føres uden skade for rigets sikkerhed, hvad der umiddelbart må undre, da Højesteret jo netop tilkendegav, at dørene kunne lukkes, hvis det var nødvendigt af hensyn til rigets sikkerhed.

Når Højesterets henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er så interessant, hænger det sammen med, at Højesterets afgørelse i Irak-tortursagen, en anden betændt sag, kan blive underkendt af netop Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er nemlig lykkedes torturofrenes jurister at få behandlingen ved de danske domstole optaget til realitetsbehandling ved menneskerettighedsdomstolen, jf. meddelelse herfra af den 9. oktober. Tilføjer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Højesteret et nederlag i Irak-tortursagen, vil det sammen med Højesterets afgørelse af den 27. oktober være at ligne med et juridisk sammenbrud for retsstatsprincippet i Danmark.

Dette vil være en yderlig forsmædelse, da Danmark – i hvert indtil relativt for nylig – har været foregangsland i torturbekæmpelse. De to vigtigste og største civile organisationer til bekæmpelse af tortur RCT (stiftet i 1981) og IRCT (stiftet i 1985) med over 150 medlemsorganisationer over hele verden har danske rødder med læge Inge Genefke som den helt centrale iværksætter.