Der er ikke udsigt til, at den store mangel på arbejdskraft og dermed undermineringen af velfærden stoppes af regeringens foreslåede småtiltag. Der skal et ordentligt indgreb til: nemlig en revaluering af kronen.

Der er en afgørende problemstilling, som medierne ikke beskæftiger sig med, når de viderebringer historier og rapporter fra den igangværende udhuling af velfærden, f.eks. på sundhedsområdet.

Politiken bragte således den 16. januar en artikel med overskriften: ”Man skulle tro, vi var på Røde Kors’ lazaret i Mogadishu, men vi var på Bispebjerg”, skrevet af speciallæge, dr.med. Steffen Jacobsen.

Det blev fulgt op den 22. januar med artiklen ”Det defekte hospital”, skrevet af speciallæge i psykiatri Anne Køster. Det var altså fagkyndige, der gav denne nedslående vurdering af hospitalssituationer.

Det er meget prisværdigt, at disse artikler blev bragt, så vi kan få informationer om realiteter og ikke blot fremtidige skønvirke billeder.

Og Politiken står jo ikke ene om tilsvarende beretninger. I Berlingske kunne man den 20. januar læse, at ventelisterne på hospitalerne nu nærmer sig covid-højder, samtidig med at det oplyses – også fra andre medier – at regionerne grundet pressede budgetter er nødt til også at afskedige sygeplejersker og læger. Paradoksalt. Og dette er endvidere en konsekvens af både snæversynet og forkert kassetænkning.

Regionerne har fået uforudset store udgifter til medicin – ikke mindst til de nye Novo Nordisk-produkter – men disse udgifter mere end opvejes jo af de øgede selskabsskatter, der kommer fra Novo Nordisks stærk stigende indtægter fra disse nye produkter, der jo sælges over hele verden. Så samlet set forbedres de offentlige finanser af den succes, som Novo Nordisk oplever.

Det er kritisabelt, at dagspressen ikke oplyser om denne forkerte kassetænkning. Men det er langt værre, at medierne ikke oplyser befolkningen om, at der ikke er udsigt til, at den alvorlige personalemangel i sygehusvæsenet og andre steder i den offentlige sektor samt i den private sektor vil blive imødegået i de nærmeste år – men snarere vil blive forværret.

Afskaffelsen af store bededag, trepartsaftalen med bl.a. sygeplejerskerne mv. bidrager selvfølgelig lidt til at reducere manglen på arbejdskraft, men det foreslår overhovedet ikke, hvad der også gælder for de nysomtalte initiativer til at uddanne sygeplejersker mv. i Indien og på Filippinerne.

Regeringen er som dagspressen tavs om den afgørende mulighed, vi har. Nemlig at frigøre arbejdskraft ved en revaluering af kronen. Vi har nu et årligt betalingsbalanceoverskud på langt over 300 mia. kr. om året svarende til omkring 11-12 pct. af bnp.

Hvis vi reducerer dette overskud med f.eks. 100 mia. kr. ved en revaluering, vil dette frigøre mellem 40.000-50.000 fra eksportkonkurrerende erhverv og erhverv, der konkurrerer med import – og vi vil fortsat have et overskud på betalingsbalancen på over 200 mia. kr., som i øvrigt er langt mere, end EU’s makroøkonomiske regler tillader.

Både dagspressen, regeringen og ikke mindst mine økonomkollegaer må forklare, hvad meningen er med, at vi skal underminere vores fælles velfærd ved at fastholde et uholdbart stort overskud på betalingsbalancen. Og dagspressen bør ikke kun rapportere om problemer og udsigtsløse tiltag til at løse vores aktuelt største makroøkonomiske problem: manglen på arbejdskraft.

Det er på høje tid, at der også informeres om den nærliggende mulighed, vi har i Danmark: nemlig at revaluere kronen – og så fuldende melodien med tiltag, der batter.

QOSHE - Tiltag mod manglen på arbejdskraft er utilstrækkelige. Brug dog det mest effektive våben - Christen Sørensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Tiltag mod manglen på arbejdskraft er utilstrækkelige. Brug dog det mest effektive våben

11 1
24.01.2024

Der er ikke udsigt til, at den store mangel på arbejdskraft og dermed undermineringen af velfærden stoppes af regeringens foreslåede småtiltag. Der skal et ordentligt indgreb til: nemlig en revaluering af kronen.

Der er en afgørende problemstilling, som medierne ikke beskæftiger sig med, når de viderebringer historier og rapporter fra den igangværende udhuling af velfærden, f.eks. på sundhedsområdet.

Politiken bragte således den 16. januar en artikel med overskriften: ”Man skulle tro, vi var på Røde Kors’ lazaret i Mogadishu, men vi var på Bispebjerg”, skrevet af speciallæge, dr.med. Steffen Jacobsen.

Det blev fulgt op den 22. januar med artiklen ”Det defekte hospital”, skrevet af speciallæge i psykiatri Anne Køster. Det var altså fagkyndige, der gav denne nedslående vurdering af hospitalssituationer.

Det er meget prisværdigt, at disse artikler blev bragt,........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play