Den største årsag til dødsfald for amerikanere mellem 18 og 45 år er fentanyl.

»Hvis du tror, det aldrig kunne ske for dit barn, fører du dig selv bag lyset,« siger den spinkle kvinde fra talerstolen. Jeg sidder til et folkemøde på det lokale gymnasium, og tårerne triller ned ad mine kinder, mens jeg lytter til en mors beretning om sin datters fentanyl-overdosis. Hendes sorg sidder som dybe furer i ansigtet, øjne og hår er glansløse, hænderne skælver, mens hun taler. Et billede af en smuk 18-årig ung kvinde fylder storskærmen bag hende. Pigen gik på den samme skole som min datter, inden vi flyttede. Hun gik på det samme gymnasium, som min datters bedste veninde gør nu.

”One Pill Can Kill” hedder foredraget, jeg er taget til, hvor repræsentanter fra skoledistriktet og politiet holder oplæg. Aftenen afsluttes med denne mors beretning, en mor, der er gået i stykker, en mor, hvis eneste øjeblik uden sorg er de få sekunder om morgenen, når hun har glemt, at hendes datter ikke længere er i denne verden, før virkeligheden rammer som et knytnæveslag, og hun vågner helt. »Fortæl jeres børn, at I elsker dem, kram dem hver dag,« siger hun, mens stemmen knækker.

»Alt har fentanyl i sig,« siger repræsentanten for ordensmagten. En simpel joint, visse pufbarer til vaping-produkter, hårde stoffer som f.eks. kokain. På skærmen over ham ses et billede af en ganske almindelig blyant med lidt pulver på det yderste af blyantspidsen. »Så lidt skal der til for at dø af en overdosis,« siger han og peger mod skærmen. Amerika oplever den største narkoepidemi nogensinde, og den delstat, jeg bor i, Washington, ser den største stigning i fentanylsager i hele landet.

I USA dør der hvert år mere end 100.000 amerikanere af en overdosis, primært som følge af fentanyl. Det ekstremt vanedannende stof bruges som ”filler” for at gøre brugere afhængige. Antallet af overdoser steget så eksplosivt, at præsident Biden har erklæret fentanyl en krise for landet.

Fentanyl er et ekstremt potent kemisk stof, der bruges til smertelindring efter operationer og til cancerpatienter. I Kina fremstilles de kemikalier, der skal bruges i pillerne. Kemikalierne sælges til Mexico, hvor narkokarteller fremstiller piller, der til forveksling ligner dem i medicinalindustrien.

Det er ekstremt nemt for unge mennesker at få fat i stofferne, der ofte bestilles online og leveres med bud lige til døren, uden at forældrene ved noget.

»Hun var enhver mors drøm. Intelligent, sjov, havde venner, var to eksaminer fra at bestå sin studentereksamen,« siger moren og fortæller om en livsglad pige med sunde interesser, men et lavt selvværd. Jeg ser mod skærmen. Blikket, der møder mig, tilhører en endnu ikke helt voksen kvinde med lys i øjnene og et imødekommende smil. Livet ligger og venter på hende, er den følelse, jeg får. Det er fuldstændigt hjerteskærende at se hendes mor tale om sin datter i datid, vide, at hun ikke længere er på vej ud i livet. Undersøgelser viste bagefter, at pigen ikke tog en hel pille den fatale dag, hun fortalte sin mor, hun ville gå op og slappe af. I det mikroskopiske stykke af en lille pille i hendes system var der nok fentanyl til at slå 12 mennesker ihjel.

Ud over at være ekstremt vanedannende er fentanyl billigt, og det appellerer til festglade eventyrlystne unge. »7 af 10 piller har en dosis, der er dødelig,« siger en af foredragsholderne. Eftersom der ikke er kvalitetskontrol i de ulovlige piller, ved man ikke, hvor meget man tager.

»Du vover på at begå selvmord,« sagde min mormor stående over mig med løftet pegefinger. Jeg hørte ordene, før jeg var gammel nok til at forstå, hvad selvmord var. Min mors søster var narkoman og døde af en overdosis, fire måneder før jeg blev født. Jeg er vokset op med beretninger om narko, prostitution, ødelagte familier og hjerter i sorg. Jeg ved, hvad stofmisbrug gør ved en familie, hvordan sorgen aldrig heles, men påvirker generationer frem.

Misbrug handler ikke udelukkende om misbrugeren. Det påvirker familien i generationer. Jeg mødte aldrig min moster. Men jeg hørte om hende igennem hele min barndom. Hvert år, den 13. december, hendes dødsdag, sender jeg hende en tanke. Hendes død var så stor en del af min barndom, at jeg ikke kender hendes fødselsdag. Hvert år på dén dag, der for evigt lå som en skygge over julen, tog min mormor et billede af det billede, hun havde stående på sit klaver af sin 21-årige datter. Hvert eneste år et billede af billedet, fra min mosters død, til min mormor kom på plejehjem.

Som med så meget andet er USA førende – og få år efter kommer varerne til Danmark. Der er ingen grund til at tro, at fentanyl ikke finder vej til velfungerende unge mennesker med hang til adrenalin og fest i små og store byer i Danmark – sådan som det er tilfældet i min lille flække af USA.

QOSHE - »Hvis du tror, det aldrig kunne ske for dit barn, fører du dig selv bag lyset,« sagde den spinkle kvinde fra talerstolen: Det gælder også danskere - Desiree Ohrbeck
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

»Hvis du tror, det aldrig kunne ske for dit barn, fører du dig selv bag lyset,« sagde den spinkle kvinde fra talerstolen: Det gælder også danskere

15 3
22.11.2023

Den største årsag til dødsfald for amerikanere mellem 18 og 45 år er fentanyl.

»Hvis du tror, det aldrig kunne ske for dit barn, fører du dig selv bag lyset,« siger den spinkle kvinde fra talerstolen. Jeg sidder til et folkemøde på det lokale gymnasium, og tårerne triller ned ad mine kinder, mens jeg lytter til en mors beretning om sin datters fentanyl-overdosis. Hendes sorg sidder som dybe furer i ansigtet, øjne og hår er glansløse, hænderne skælver, mens hun taler. Et billede af en smuk 18-årig ung kvinde fylder storskærmen bag hende. Pigen gik på den samme skole som min datter, inden vi flyttede. Hun gik på det samme gymnasium, som min datters bedste veninde gør nu.

”One Pill Can Kill” hedder foredraget, jeg er taget til, hvor repræsentanter fra skoledistriktet og politiet holder oplæg. Aftenen afsluttes med denne mors beretning, en mor, der er gået i stykker, en mor, hvis eneste øjeblik uden sorg er de få sekunder om morgenen, når hun har glemt, at hendes datter ikke længere er i denne verden, før virkeligheden rammer som et knytnæveslag, og hun vågner helt. »Fortæl jeres børn, at I elsker dem, kram dem hver dag,« siger hun, mens stemmen knækker.

»Alt har fentanyl........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play