Intersektionalitet får venstreorienterede og akademikere til at bortforklare og undskylde uhyrlige brud på menneskerettighederne.

Hamas’ erklærede mål er at destruere Israel og bygge på ruinerne af jødernes byer – ”from the river to the sea”. Terrororganisationen er en undergren af det Muslimske Broderskab, verdens største islamiske organisation, der gennem politiske, sociale og økonomiske virkemidler ønsker en islamisering af først Mellemøsten, siden Europa.

Det er som om, at intersektionalitet bliver introduceret på universiteterne på første år og med et fingerknips får studerende til at ”forstå” verden – uden at tænkte argumentationsrækken til ende. Ja, race, klasse og køn spiller en rolle for, hvem man er og, hvad man tænker og føler. Den sætter fokus på folk og grupper, på systematisk diskrimination, og på at nogle har færre privilegier end andre. Og det er en vigtig forståelse, som er med til at skabe et nuanceret billede af, hvordan vores verden er skruet sammen.

Desværre får studerende med denne teori også skyld og skam ind med studieårene, og det påvirker åbenbart deres fornuft, for nogle springer i argumentationsrækken til at vold, drab, voldtægt og lemlæstelse, som vi bl.a. så efter massakren i Israel den 7. oktober, kan undskyldes og tilmed er forståelig.

Men hvis vestligt venstreorienterede, der hævder at stå op for menneskerettigheder, demokrati, mindretal, de svage, LGBTQIA+ osv. undskylder bestialske handlinger med, at disse ugerninger er forståelige, hvor er fundamentet for demokratiske værdier så blevet af?

Det er i mine øjne aldeles ulogisk at gå i Københavns gader og hævde at man er fortaler for menneskerettigheder, lighed, demokrati mv. og samtidig hylde et regime, der arbejder for islamisering, lemlæstelse og udslettelse af et helt folk – og senere alle andre ”vantro”. At gå arm i arm med Hamas-tilhængere strider imod de menneskerettigheder de samme studerende, akademikere og kulturradikale siger, de står op for.

Jeg har svært ved at finde ud af, om folk er naive, tossegode, ligeglade eller uvillige til at se det, der rent faktisk udspiller sig for deres øjne.

Ayaan Hirsi Ali voksede op i et somalisk hjem, blev sendt til Tyskland for at blive bortgiftet men formåede at flygte til Holland og endte som parlamentsmedlem og bor nu i USA, fordi Holland ikke kan garantere hendes sikkerhed.

Mosab Hassan Yousef er søn af en af Hamas’ grundlæggere, og Yasmine Mohammed voksede op i Canada med en palæstinensisk-saudi-mor og en egyptisk stedfar. Alle arbejder de for at udbrede demokrati, indsigt i islam og for at skabe opmærksomhed om især kvinder, børn og eks-muslimer, der selv i den vestlige verden lever i fare for at miste livet. De kender islam indefra. Jeg har læst bøger af dem, og jeg forstår ikke, at der ikke bliver lyttet mere til dem i stedet for den evindelige bortforklarelse og arrogante tilbagevisninger af deres udsagn som ”øjenvidneberetninger fra enkelte individer” Måske er det, fordi det er lettere krampagtigt at holde fast i en tro på, at islam er fredens religion?

Det er uforståeligt og skammeligt at se universitetsledelser, tv-redaktioner, journalister og eksperter vride og vende sig for ikke at træffe den logiske slutning om en religion, der de sidste tyve år har taget en ekstrem drejning.

Bunder manglen på at tage afstand i had og skyld til egen historie – og til det jødiske folk? Vi vil alle gerne tro på det bedste i mennesket, hvis det får optimale forhold som frihed, imødekommenhed mv.

Men måske er det tid til at komme overens med, at ikke alle deler ideen om, at det er den vestlige levemåde, kultur og demokratisyn, der er den ideelle levevis – og at det er tid til at reagere på de stemmer, der forsøger at råbe os op?

QOSHE - Du kan da ikke gå på gaden for at støtte Hamas og så gå ind for lighed og menneskerettigheder - Desiree Ohrbeck
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Du kan da ikke gå på gaden for at støtte Hamas og så gå ind for lighed og menneskerettigheder

10 28
11.12.2023

Intersektionalitet får venstreorienterede og akademikere til at bortforklare og undskylde uhyrlige brud på menneskerettighederne.

Hamas’ erklærede mål er at destruere Israel og bygge på ruinerne af jødernes byer – ”from the river to the sea”. Terrororganisationen er en undergren af det Muslimske Broderskab, verdens største islamiske organisation, der gennem politiske, sociale og økonomiske virkemidler ønsker en islamisering af først Mellemøsten, siden Europa.

Det er som om, at intersektionalitet bliver introduceret på universiteterne på første år og med et fingerknips får studerende til at ”forstå” verden – uden at tænkte argumentationsrækken til ende. Ja, race, klasse og køn spiller en rolle for, hvem man er og, hvad man tænker og føler. Den sætter fokus på folk og grupper, på systematisk diskrimination, og på at nogle har færre privilegier end andre. Og det er en vigtig forståelse, som er med til at........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play