Man kan myrde et menneske, men ikke en drøm, siger et ordsprog. Jeg håber, det passer på Rusland.

Aleksej Navalnyj, Ruslands mest kendte demokratisk indstillede frihedskæmper er død, 47 år. Han efterlader sig sin hustru Yulia og deres to børn.

Navalnyj var utrættelig i sin politiske modstand mod Putin og hans kleptomaner. Han var fænomenal til at få den russiske befolkning til at reagere. Det gjorde han blandt andet ved at vise dem, hvilke vulgært og perverterede rigdomme, Putin og hans kumpaner havde tilranet sig på bekostning af det russiske folk, hvor mere end 25 millioner lever under fattigdomsgrænsen.

Navalnyj blev i slutningen af december sendt til et fængsel i Sibirien, der er kendt for sine høje dødstal og som i sovjettiden fungerede som en Gulag-lejr. I Letland så jeg en tidligere Gulag-lejr hørte om de umenneskelige forhold, politiske fanger blev behandlet under og om den matematiske formel, der indgik i udnyttelsen af deres arbejdskraft, inden de døde som følge af underernæring, sygdom eller kulde. I dag har det fængsel, Navalnyj sad i i Sibirien et andet navn, men det er stadig kendt som et fængsel, kun få kommer levende ud fra.

Den amerikanske præsident Joe Biden har tidligere sagt, at hvis der skete noget med Navalnyj, ville det få konsekvenser.

Men hvilke muligheder har Biden? Der er vel ikke flere yachts, luksuslejligheder og indefrysninger af milliarder at tage? Desuden ser Putin med let overbærende smil på Europas evne til at træde til militært, hvis han angriber et Nato-land, der tidligere har hørt under Sovjetunionen eller beslutter sig for at tage en luns af de forskellige områder, hvor han i forvejen har tropper.

Og mon ikke han vender øjne over Vestens højt besungne demokrati, når han ser, hvordan amerikanerne ikke kan enes om en økonomisk pakke, der skal hjælpe Ukraines hårdt tiltrængte militær, hvor Putins tropper har vind i sejlene. Intet ser ud til at afskrække Putin.

Vi i det frie Vest har et ansvar. Et ansvar for til stadighed at tale om de mennesker, der betaler med deres liv i kampen for frihed og demokrati. Regimer som Rusland lukker munden på politikere, journalister og andre demokratisk sindede – med giftangreb, i såkaldte ”retssager”, ved at finde detaljer i opstillingsansøgninger, så en politiske kandidat ikke kan stille op til valg og ved bestialske myrderier som følge af bl.a. ”fald” fra vinduer i højhuse.

Aleksej Navalnyj vidste godt, at han levede på Putins nåde. Derfor sagde han i en dokumentar fra 2022: ”Giv ikke op... Hvis de slår mig ihjel, er det fordi, vi er stærke. Den magt skal vi bruge. Det der gør ondskab muligt, er når gode mennesker intet gør. Vær ikke inaktiv.”

Man kan håbe, at russerne efter nyheden om drabet på Navalnyj går på gaden - hvis ikke for ham så for dem selv og deres fremtid, men jeg har mine tvivl - det er livsfarligt at gå imod Putin og hans regime.

Rusland har slået et demokratisk sindet menneske ihjel, og jeg frygter, at styret har held til også at myrde drømmen om frihed og demokrati i befolkningen.

Må vi aldrig glemme Aleksej Navalnyj og hans kamp. Æret være hans minde.

QOSHE - Navalnyjs død vil få konsekvenser, sagde Biden. Men hvilke er der snart tilbage? - Desiree Ohrbeck
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Navalnyjs død vil få konsekvenser, sagde Biden. Men hvilke er der snart tilbage?

18 1
17.02.2024

Man kan myrde et menneske, men ikke en drøm, siger et ordsprog. Jeg håber, det passer på Rusland.

Aleksej Navalnyj, Ruslands mest kendte demokratisk indstillede frihedskæmper er død, 47 år. Han efterlader sig sin hustru Yulia og deres to børn.

Navalnyj var utrættelig i sin politiske modstand mod Putin og hans kleptomaner. Han var fænomenal til at få den russiske befolkning til at reagere. Det gjorde han blandt andet ved at vise dem, hvilke vulgært og perverterede rigdomme, Putin og hans kumpaner havde tilranet sig på bekostning af det russiske folk, hvor mere end 25 millioner lever under fattigdomsgrænsen.

Navalnyj blev i slutningen af december sendt til et fængsel i Sibirien, der er kendt for sine høje dødstal og som i sovjettiden fungerede som en Gulag-lejr. I........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play