I USA gør vi klar til endnu et shitshow – det bør Europa også forberede sig på.

Så kører Trumpshowet igen, og vi forbereder os på, at de næste seks måneder bliver fyldt med den ene rablende, rasende og rystende udtalelse efter den anden.

Jeg er måbende over for, hvad der foregår i hovedet på amerikanerne. Denne gang ved de 100 pct., hvad de får: en person, der har forsøgt at omstyrte demokratiet, ikke anerkender den demokratiske valgproces, spreder konspirationsteorier, opfordrer til vold og had, en voldtægtsmand, skatteunddrager, kvindehader, racist, en person, der beriger sig selv og sin nærmeste familie osv. osv.

Senest Trump blev valgt, satte jeg mig for at forsøge at forstå og at tale med så mange Trump-tilhængere som muligt. Jeg troede på forståelse og forsoning og på, at vi kunne finde en fællesmenneskelig forståelse, troede på, at dialog var sundt og godt. Det gør jeg i teorien stadig, men jeg orker ikke samtale med aggressive typer, der ligger milevidt fra min egen værdisfære. Men hvad stiller man så op?

»Jeg stemmer på Nikki Haley, hvis vi når dertil,« sagde jeg til min mand for nogle måneder siden. Jeg ser absolut ikke mig selv som republikaner. Men jeg er bekymret for, om verdens aggressorer respekterer rare, gamle Joe Biden. Haley ville ikke være god for Amerikas interne politiske landskab, men internationalt er jeg overbevist om, at hun ville være en kompetent og respekteret styrke for en verden, der ser ud til at bevæge sig ud af kontrol.

Men med Haleys annoncering om, at hun suspenderer sin valgkampagne, står valget nu mellem Joe Biden og Donald Trump – de absolut ældste præsidentkandidater i USA’s historie. Begge er mærket af alder siden sidste valgkamp for fire år siden. Biden har efter sigende modtaget træning i ikke at gå som en olding, og Trump, som vi er vant til at høre rable usammenhængende, afslutter nu flere af sine sætninger med en uforstående fuldemandslyd. Det lover ærlig talt ikke godt for verdens mægtigste nation – især ikke, når man betragter, hvad der sker på den internationale politiske scene.

For hvad sker der, hvis Putin lader sine tanks rykke ind over grænserne til f.eks. Moldovas Transnistrien? Reagerer USA eller står Europa alene uden mulighed for at gøre noget? Hvad sker der, hvis Xi beslutter sig for, at tiden er moden for at tage Taiwan, og USA vælger ikke at blande sig – hvis tur er det så bagefter? Hvad sker der i Mellemøsten, hvis kumpanerne Trump og Netanyahu stikker hovederne sammen?

Senest Trump var præsident, tjekkede jeg hver morgen med tilbageholdt åndedræt min telefon for, hvad han i løbet af natten havde skrevet på de sociale medier. Ventede endnu en diplomatisk krise, ville en af hans racistiske udtalelser bringe en ny amerikansk by i brand? Den evige strøm af sindssyge nyheder efter den anden gik direkte i mit system.

På trods af at etablerede republikanske politikere ved, hvad der venter, står de i dag i kø for at tilkendegive deres støtte til Trump som USA’s næste præsident – det er ynkeligt og skammeligt at se på, hvordan vendekåberne dukker nakken og kryber til korset i forsøget på at stå sig godt med den orange diktator in spe.

»Der kommer en black swan-begivenhed, som ændrer på tingene,« siger min kære mand, hvortil jeg svarer: »Det er ønsketænkning, det sagde vi også dengang, ingen troede på, at Trump ville blive valgt.«

Jeg ruster mig til en indædt, nederdrægtig og beskidt valgkamp – og overvejer, hvordan jeg kommer igennem de næste måneder og – oh ve, oh skræk – måske de følgende fire år med Trump i Det Hvide Hus og en verden, der er ved at falde sammen om ørerne på os.

QOSHE - Supertirsdag blev alt andet end super - Desiree Ohrbeck
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Supertirsdag blev alt andet end super

12 4
07.03.2024

I USA gør vi klar til endnu et shitshow – det bør Europa også forberede sig på.

Så kører Trumpshowet igen, og vi forbereder os på, at de næste seks måneder bliver fyldt med den ene rablende, rasende og rystende udtalelse efter den anden.

Jeg er måbende over for, hvad der foregår i hovedet på amerikanerne. Denne gang ved de 100 pct., hvad de får: en person, der har forsøgt at omstyrte demokratiet, ikke anerkender den demokratiske valgproces, spreder konspirationsteorier, opfordrer til vold og had, en voldtægtsmand, skatteunddrager, kvindehader, racist, en person, der beriger sig selv og sin nærmeste familie osv. osv.

Senest Trump blev valgt, satte jeg mig for at forsøge at forstå og at tale med så mange Trump-tilhængere som muligt. Jeg troede på forståelse og forsoning og på, at vi kunne finde en fællesmenneskelig forståelse, troede på, at dialog var sundt og godt. Det gør jeg i........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play