Det er, som om vi er på vej til at blive en civilisation af uciviliserede egoister, hvor alle, der kommer i vejen, får det glatte lag.

“Store idiot!” En strittende langemand ud ad vinduet. “Fuck dig!” Ukvemsord og raseri. Når man bevæger sig rundt i trafikken, er det desværre ikke længere en sjældenhed at opleve udbrud af en sådan karakter.

Jeg oplever det selv, når jeg hver morgen kører på arbejde gennem København. Roadrage – eller vejvrede – bliver det kaldt. Og det er i fremgang, viser undersøgelser. Det er, som om devisen er blevet “hellere en fuckfinger for meget end én for lidt”.

Det samme ser vi på sociale medier, hvor folk uden omtanke – må man da håbe – sværter hinanden til og lade beskyldningerne flyve gennem cyberspace. “Klamme kælling!” “Racist!” “Skrid hjem, hvor du kommer fra!” Fra alle sider er der kort til konklusionerne, og de leveres oftere og oftere helt uden omsvøb, omtanke og almindelig pli.

Det er, som om filteret er væk. Lunten er blevet kortere.

Det er egentlig noget, jeg har tænkt over igennem længere tid. For hvad er det, der er sket? Hvad er det, der er sket med os som samfund og som medmennesker, når vi tillader os at tale sådan til hinanden?

Jeg kom til at tænke på det igen i forbindelse med domsafsigelsen til Dennis Knudsen, der med efterfølgende stor pressebevågenhed var gået amok ved Kombardo-færgerne.

For Dennis Knudsen er jo langtfra alene om det. Dennis Knudsen er bare kendt. Men den slags sker jo desværre hele tiden.

Er det, fordi vi er pressede? Er det, fordi vi er blevet mere egoistiske? Er det, fordi empatien har lidt en knæk? Jeg tror, det er en kombination. Vi ser det jo også over for myndighedspersoner, hvor respekten er en helt anden, end den var engang. Ja, alt for ofte er respekten ikke-eksisterende – for både myndighedspersoner og medmennesker.

Sygeplejersker får det glatte lag, buschaufføren svines til, kommunalt ansatte tromles, og folkeskolelærere udsættes for verbale overfusninger, så man ikke tror sin egne ører – og det i lige så høj grad fra forældrene som fra ungerne, vil jeg tro.

God opdragelse er gået af mode. Vi er på vej til at blive en civilisation af uciviliserede.

Er det så vores egen skyld? Man bestemmer jo selv, hvordan man vil opføre sig. Men samfundet er også blevet mere hårdt. Meget bliver kørt op i en spids. Raseri, chok, skandale, en uendelig række af breaking news.

Politik på speed, kalder de det selv på Christiansborg. Men måske er hele samfundet på speed? Alt går hurtigere, meget er dramatisk, ud med nuancerne, kun sort eller hvidt. Jeg oplever det også selv.

Men vi bør ikke bare lade os rive med malstrømmen. Vi bør tage en slapper.

Nu står julen for døren, og tiden er til eftertanke og omtanke i familiens skød. I stedet for at tromle køen i supermarkedet, i stedet for at flå julegaverne ud af hånden på sin næste, i stedet for at dytte sig frem i nødsporet uden grund eller i hvert fald uden god grund skulle vi måske bruge tiden på at overveje, om ikke vi kunne tage et par skridt tilbage og se på os selv udefra.

Måske skulle det være nytårsforsættet, når vi tæller ned til, at rådhusklokkerne slår midnat, og det nye år går i gang: at vi bliver bedre til at tælle til 10. Det tror jeg vi alle ville have godt af.