For mange har klimakrisen og dens konsekvenser indtil videre handlet om vejret. Men nylige eksempler viser, at det handler om meget mere end det.
I denne uge har Jyllands-Posten beskrevet, hvordan både januars voldsomme snevejr og den ekstremt våde vinter har betydet mange flere huller i vejene. I Aarhus Kommune er antallet af reparerede huller i januar eksempelvis tredoblet. Og bilerne bumper derfor derudaf: Elbilsbatterier går i stykker, bilernes dæk og fælge bliver skadet og ja, så er der jo personsikkerheden. Det er ikke ufarligt, særligt ikke på motorvejene, hvor høj hastighed kombineret med dybe huller kan blive fatalt.
Inden da var det i fjor ekstremt haglvejr, der ødelagde tusindvis af biler.
Samtidig er den muligvis største hjemlige miljøkatastrofe i nyere tid, nemlig jordskreddet ved Nordic Waste ved Randers, sandsynligvis også blevet forværret af en usædvanlig våd efterår og vinter. Det kan have været med til for alvor at sætte jorden i skred og gøre jordskreddet voldsommere, end det ellers ville have været, selvom det efter alt at dømme allerede var i gang, inden regnen for alvor silede ned.
Et drivvådt efterår, der igen og igen førte til oversvømmelser af kældre, sommerhuse, helårsboliger, butikker, biblioteker og meget andet, har også vist, at det handler om meget mere end temperaturer.
Marker (som jo altså gerne skulle sikre vores fødevareproduktion) og vejstrækninger rundtomkring i landet er også stadig oversvømmede, selvom det efterhånden er længe siden, at vi har fået store mængder regn, men jorden er simpelthen bare mættet. Nogle områder har stået under vand i månedsvis. Togafgange aflyses, fordi spor ikke er farbare på grund af dæmningsskred eller lignende.
Det handler altså ikke bare om lidt varmere somre, sådan som mange dumsmart har fastslået, at de da ikke ser nogle problemer med, når vi i de seneste årtier har diskuteret klimaforandringer.
Det handler om hele den måde, vi har indrettet vores samfund på. Tænk på alle dem, der bor tæt på vandet her til lands. Alle vores byer, der vender sig forventningsfuldt ud mod hav, åer, søer og vandløb. Bliver boligerne usælgelige? Bliver alle de nye kvarterer, vi har bygget langs havne og fjorde, oversvømmet? Bliver vores landbrug ved med at kunne brødføde os? Mange har måske allerede glemt det, men inden det regnede og regnede og regnede, var store del af vækstsæsonen i landbruget sidste år præget af månedsvis af tørke.
Alt dette sker, mens temperaturen i gennemsnit “kun” er steget med knap 1,5 grad, men mens vi er på vej mod temperaturstigninger, der snarere rammer tre-fire graders opvarmning i gennemsnit – og som vil føre langt værre konsekvenser med sig. Det er velbeskrevet i de rapporter, der igen og igen forsøger at råbe politikere og befolkning op.
Man tør næsten ikke tænke på, hvordan vejret til den tid vil påvirke vores liv her på planeten.
Dels er der de helt enorme udgifter til klimatilpasning. Tænk, hvordan alle de penge, der bliver brugt på at reparere veje, bremse forurenet jord eller udbedre oversvømmede kældre, kunne være blevet brugt? Så synes regningen for den grønne omstilling pludselig mere overskuelig. Så synes klimaforandringerne pludselig som en reel trussel mod selve finansieringen af velfærdsstaten og den velfærd, vi nyder godt af.
Og dels er der de internationale perspektiver. For selvom konsekvenserne herhjemme kan synes overskuelige, og vi da nok overlever at skulle flytte væk fra havnefronter, at bilerne bliver smadret, og at jorden skrider ud over landeveje, så er der jo mange større ting på spil. Fødevaresikkerhed, adgang til rent drikkevand, en kamp om ressourcer vil skabe ustabile samfund og kan føre til krig og konflikter, som vi ellers allerede har rigeligt af. Læg dertil millioner og atter millioner af klimaflygtninge.
Jeg ved godt, at det kan synes ufatteligt kompliceret at gøre noget ved klimakrisen – også for et lille land som Danmark – men jeg tror, det vil føre mere handling med sig, hvis man fra politisk hold formåede at få det til at handle om andet end vejret, men om den trussel mod vores samfund, som forandringerne reelt er. Så vil man måske kunne sikre den omstilling, der er så nødvendig.
Er du klar? Klimakrisens konsekvenser er først begyndt at stå klart
6
0
02.02.2024
For mange har klimakrisen og dens konsekvenser indtil videre handlet om vejret. Men nylige eksempler viser, at det handler om meget mere end det.
I denne uge har Jyllands-Posten beskrevet, hvordan både januars voldsomme snevejr og den ekstremt våde vinter har betydet mange flere huller i vejene. I Aarhus Kommune er antallet af reparerede huller i januar eksempelvis tredoblet. Og bilerne bumper derfor derudaf: Elbilsbatterier går i stykker, bilernes dæk og fælge bliver skadet og ja, så er der jo personsikkerheden. Det er ikke ufarligt, særligt ikke på motorvejene, hvor høj hastighed kombineret med dybe huller kan blive fatalt.
Inden da var det i fjor ekstremt haglvejr, der ødelagde tusindvis af biler.
Samtidig er den muligvis største hjemlige miljøkatastrofe i nyere tid, nemlig jordskreddet ved Nordic Waste ved Randers, sandsynligvis også blevet forværret af en usædvanlig våd efterår og vinter. Det kan have været med til for alvor at sætte jorden i skred og gøre jordskreddet voldsommere, end det ellers ville have været, selvom det........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
