Mens Tesla i øjeblikket er ramt af strejker i Sverige, kan problemerne også snart komme til Danmark, efter Tesla i denne uge har taget et drastisk – og mystisk - skridt.

I Sverige nægter personale på over 100 autoværksteder at reparere den amerikanske elbilsgigants biler. Samtidig er der i svenske havne blokader af teslaer, Teslas-kontorer bliver ikke rengjort, posten bliver ikke leveret til deres postkasser og Teslas ladenetværk bliver ikke vedligeholdt og repareret.

Årsagen er, at ingen Tesla-medarbejdere har overenskomst og de svenske fagforeninger har taget kampen op.

Endnu mere alvorligt er det for Tesla-ejer Elon Musk, at der også er uro på Teslas store fabrik ved Berlin, hvor de svenske strejker ifølge internationale medier kan inspirere til lignende strejker.

Herhjemme kan der imidlertid også opstå problemer for Tesla. Dansk Metal kan overfor Politiken ikke afvise, at der også vil komme en reaktion fra fagforeningen herhjemme, men har ikke yderligere kommentarer.

Problemerne kan dog også opstå fra anden kant.

I denne uge har Tesla med et fingerknips nemlig ændret reparationstiderne på deres biler. Det kan lyde teknisk, men det dækker over den tid, som man fra Tesla mener, at et autoværksted skal bruge til reparere en Tesla. I visse tilfælde er arbejdstiden blevet halveret.

Ændringerne er sket på internationalt plan, men skaber naturligvis også dønninger herhjemme, hvor Forsikring & Pension, der står for afregningssystemet Autotaks nu vil rulle Teslas reparationstidsnedsættelser tilbage, indtil der foreligger en forklaring fra elbilsgiganten.

Hvad foregår der, Tesla?

Landets autoværksteder er i forvejen pressede – blandt andet af de mange haglskader, der stadig hober sig op efter sommerens dramatiske haglvejr i Italien.

I takt med at de mange nye teslaer, der er blevet solgt i år og som fortsat bliver solgt hver eneste dag, skal på værksted for første gang, vil den form for usikkerhed og slingrekurs skabe problemer både for teslaejerne og for værkstederne og de forsikringsselskaber, der forsikrer bilerne.

Tesla står bag årets meste solgte bil herhjemme og er på rekordtid blevet et af de største bilmærker. Set fra et klimaperspektiv skylder vi også Tesla tak for at udbrede elbilerne og tilskynde de andre bilmærker til at sætte fart på den grønne omstilling. Det er vigtigt, men det er på den anden side også uholdbart, hvis Tesla samtidig trækker et spor af ødelæggelse efter sig.

Der har vi stadig en del tilbage at ønske. Jeg håber, Tesla får bedre styr på sagerne i en fart.

QOSHE - Er problemerne først lige begyndt for Tesla og Elon Musk? - Gitte Seeberg
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Er problemerne først lige begyndt for Tesla og Elon Musk?

8 0
24.11.2023

Mens Tesla i øjeblikket er ramt af strejker i Sverige, kan problemerne også snart komme til Danmark, efter Tesla i denne uge har taget et drastisk – og mystisk - skridt.

I Sverige nægter personale på over 100 autoværksteder at reparere den amerikanske elbilsgigants biler. Samtidig er der i svenske havne blokader af teslaer, Teslas-kontorer bliver ikke rengjort, posten bliver ikke leveret til deres postkasser og Teslas ladenetværk bliver ikke vedligeholdt og repareret.

Årsagen er, at ingen Tesla-medarbejdere har overenskomst og de svenske fagforeninger har taget kampen op.

Endnu mere alvorligt er det for Tesla-ejer Elon Musk, at........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play