Endnu en gang rammer en snestorm Danmark – og endnu en gang kører alt for mange galt. Meget kunne afhjælpes, hvis det som i vores nabolande blev obligatorisk at skifte til vinterdæk, når vejret kræver det.

Færre og færre dør i trafikken. Det har været en tendens gennem årtier. Det er selvfølgelig meget positivt. Det skyldes blandt andet langt mere udbredt brug af sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr.

Men alligevel er det, hver gang sneen falder, og frosten sætter ind, som om risikoen stiger. For alt for mange skifter ikke til vinterdæk, men kører stadig rundt på sommerdæk og glider rundt på vejbanerne.

Alle kan selvfølgelig blive overrasket over en tidlig efterårsfrost og ikke have nået at skifte dækkene, men i dag – hvor vi er midt i vinteren – er der desværre stadig mange, der kører rundt på deres sommerdæk. Mere end hver 10. bilist skifter ikke sommerdækkene, har undersøgelser vist. Det er over 300.000 biler.

Det kunne jeg selv konstatere, da jeg kørte på arbejde i dag.

Det er farligt for den enkelte trafikant, men det er også farligt for alle os andre, som har skiftet til vinterdæk, men som skal dele vejene med uansvarlige bilister på sommerdæk.

Jeg forstår ikke, at politikerne bare ser til. I Sverige og Tyskland er det obligatorisk at køre på vinterdæk, når vejret kræver det.

Hvorfor har man så ikke for længst gjort det obligatorisk at skifte til vinterdæk herhjemme? Politikerne er jo enige om, at det er uansvarligt, men har indtil videre ikke villet lovgive på området. Man lovgiver jo ellers – med god ret – om hastighed og alkoholindtag i forbindelse med kørslen.

Tænker politikerne, at klimaforandringerne helt vil aflyse glatføre og dermed gøre problemet mindre? Klimaforandringerne betyder stigende temperaturer, ja, men det betyder også mere ekstremt vejr – både ekstrem kulde og ekstreme mængder nedbør, herunder sne, som vi har set det i disse dage.

Og vinterdæk passer altså bare bedre til ekstremer, end sommerdæk gør.

Og hvis bilisterne ved, at det er lovpligtigt, vil mange også sætte skiftet til vinterdæk i system, så vi undgår de panikagtige scener på autoværkstederne, når hele landet vil have skiftet dækkene i samme weekend.

Formanden for transportudvalget i Folketinget, socialdemokratiske Rasmus Prehn, har tidligere været ude med et forslag om at gøre vinterdæk obligatoriske, og jeg håber, at der kan komme et politisk flertal for at gøre noget ved det.

Det er uholdbart, at det – når det kommer til dæk – er helt op til den enkeltes samvittighed, om de vil udgøre en fare for både dem selv og andre i trafikken.

QOSHE - Gør nu vinterdæk obligatoriske, politikere - Gitte Seeberg
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Gør nu vinterdæk obligatoriske, politikere

16 37
05.01.2024

Endnu en gang rammer en snestorm Danmark – og endnu en gang kører alt for mange galt. Meget kunne afhjælpes, hvis det som i vores nabolande blev obligatorisk at skifte til vinterdæk, når vejret kræver det.

Færre og færre dør i trafikken. Det har været en tendens gennem årtier. Det er selvfølgelig meget positivt. Det skyldes blandt andet langt mere udbredt brug af sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr.

Men alligevel er det, hver gang sneen falder, og frosten sætter ind, som om risikoen stiger. For alt for mange skifter ikke til vinterdæk, men kører stadig rundt på sommerdæk og glider rundt på vejbanerne.

Alle kan selvfølgelig blive........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play