Danmark og danskerne er håbløst uforberedte på de sikkerhedspolitiske trusler, som bliver stadig større. Jeg har selv preppet i lang tid.

Allerede da Putin invaderede Ukraine for over to år siden, begyndte jeg at opbygge et lager, der kan dække mine basale behov, hvis Danmark pludselig skulle stå i en tilspidset og farlig situation.

Chokket fra invasionen var så stort, at jeg ikke bare blev amatørprepper, men endda overvejede at begynde med at tage jagttegn. Det er det dog ikke kommet til endnu, men jeg har løbende vedligeholdt og udbygget det lager, jeg opbyggede ved invasionens begyndelse. Eksempelvis har jeg udover dåsemad og tørvarer et lager af drikkevand, købt rigeligt med brænde, ekstra gas til komfur og grill, og jeg har sågar købt et lifestraw, der kan sikre yderligere drikkevand.

Samtidig har jeg løbende undret mig over, at myndighederne herhjemme ikke hjælper og guider danskerne til, hvordan man skal gribe situationen an.

Derfor var jeg også glad for at læse i torsdagens udgave af Jyllands-Posten, at Beredskabsstyrelsen nu endelig er gået i gang med at forberede en indsats, der skal sikre, at danskerne er bedre klædt på, hvis krisen kommer. Det selvom man fra politisk hold fortsat nøler med for alvor at italesætte situationen eller agere som i vores nabolande, hvor guidende pjecer for længst er sendt ud til befolkningen.

Sandheden er ikke desto mindre, at vi er håbløst uforberedte på en krisesituation, hvor internettet, strømforsyningen eller noget tredje skulle blive angrebet i kortere eller længere tid.

Vi lever i en digital verden, og vi er som et af verdens mest digitaliserede lande udsatte som få. Samtidig er vi kommet så meget på afstand af den ikke-digitaliserede verden, at mange vil være på fuldstændig bar bund, hvis telefonen – og internettet på den – pludselig ikke virker.

Det er de færreste, der har kontanter eller kan huske deres bankkontonummer. Ja, hvem kan overhovedet huske mere end et par telefonnumre længere? For mange er kørekort og sygesikringskortet blev digitaliseret, Mobilepay er en integreret del af hverdagen, og adgangen til alle ens vigtige papirer afhænger af, at MitID er funktionsdygtigt. Det er også de færreste, der har egne varmekilder, og når telefonen løber tør for strøm, er der nok også mange, der mangler en lommelygte til at lyse op, hvis strømmen går. Ja, kan man overhovedet komme ind i sin lejlighed, hvis den elektroniske nøglebrik er sat ud af drift?

Der er masser af spørgsmål, der trænger sig på. Og som vi alle hver især bør forberede os mentalt på. Ellers vil vi desværre stå som lallende idioter og løbe rundt som hovedløse høns, hvis dagen, hvor det er alvor, kommer. En nation af curlingbørn, der er vant til, at det hele fungerer.

Under coronakrisen så vi vigtigheden af myndighedernes pressemøder til befolkningen. Høj som lav sad i begyndelsen klinet til skærmen. Grafer blev studeret nøje, og rådene blev taget seriøst. Der blev lyttet og handlet derefter. Coronapasset blev siden indført som app og var en digital adgangsbillet til friheden.

Men hvordan havde vi grebet den krise an, hvis det netop var vores kommunikationskanaler og vores digitale infrastruktur, der var blevet angrebet? Hvordan ville myndighederne overhovedet komme igennem til borgerne?

Ville vi bare være overladt til os selv? Eller Postnord? Jeg tør godt garantere, at det ikke vil være kønt, hvis det sker i morgen.

Og hvad med myndighederne selv? Er der overhovedet generatorer nok til at holde respiratorer osv. kørende? Kan medarbejderne overhovedet komme på arbejde? Jeg tvivler på, at svarene står krystalklart for nogen herhjemme.

Jeg forstår udmærket, at politikerne ikke ønsker at gøre befolkningen mere bekymret end højst nødvendigt. Men sandheden er, at vi lever i farligere tider end tidligere. Det tror jeg, de fleste allerede er klar over. Derfor vil det også blot være ansvarligt at forberede danskerne, så vi er klar, hvis frygten bliver til virkelighed.

QOSHE - På høje tid, at danskerne bliver hjulpet til at preppe - Gitte Seeberg
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

På høje tid, at danskerne bliver hjulpet til at preppe

12 0
08.03.2024

Danmark og danskerne er håbløst uforberedte på de sikkerhedspolitiske trusler, som bliver stadig større. Jeg har selv preppet i lang tid.

Allerede da Putin invaderede Ukraine for over to år siden, begyndte jeg at opbygge et lager, der kan dække mine basale behov, hvis Danmark pludselig skulle stå i en tilspidset og farlig situation.

Chokket fra invasionen var så stort, at jeg ikke bare blev amatørprepper, men endda overvejede at begynde med at tage jagttegn. Det er det dog ikke kommet til endnu, men jeg har løbende vedligeholdt og udbygget det lager, jeg opbyggede ved invasionens begyndelse. Eksempelvis har jeg udover dåsemad og tørvarer et lager af drikkevand, købt rigeligt med brænde, ekstra gas til komfur og grill, og jeg har sågar købt et lifestraw, der kan sikre yderligere drikkevand.

Samtidig har jeg løbende undret mig over, at myndighederne herhjemme ikke hjælper og guider danskerne til, hvordan man skal gribe situationen an.

Derfor var jeg også glad for at........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play