Hvorfor er en del mænd efterhånden trætte af kvinders irettesættelser? Derfor!
I sommeren 2023 viste en undersøgelse, at hver femte mand under 50 mente, at ligestillingen var gået for vidt.
Den undersøgelse er for nylig kommet til live, fordi der kom en international undersøgelse, der viste, at kvinder i en lang række lande politisk er drevet til venstre i forhold til mændene. Hvor spændet mellem kvinders og mænds holdninger omkring 1980 var begrænset, er det de seneste 10-15 år vokset kraftigt.
Resultaterne er blandt andet blevet brugt til at forklare, hvorfor mit parti på det seneste har oplevet stor succes blandt unge og yngre mennesker. Jeg tvivler på, at det er så enkelt. Men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.
I stedet vil jeg fokusere på dette spørgsmål: Hvad kan der ligge i, at hver femte mand under 50 synes, at ligestilling er gået for vidt?
Man kommer ingen vegne i en seriøs diskussion uden at definere, hvad det egentlig er, der er sat til debat. Her er problemet, at ligestilling er et umådelig glat og tvetydigt ord. Det kan betyde ”fravær af forskelsbehandling” eller – næsten synonymt – ”fravær af diskrimination”. Men det kan også betyde noget i retning af: ”Tilnærmelsesvis 50/50-fordeling”.
Om dette har Hans Bonde i samarbejde med Torsten Skov skrevet den fortrinlige bog ”Vi vil have vores fair andel”. Den anbefales hermed, hvis man vil længere ned i denne problemstilling.
I de senere år har tingene groft sagt udviklet sig på den måde, at de fleste borgerlige partier – med Venstre som den bemærkelsesværdige undtagelse – har fastholdt, at ligestilling betyder fravær af forskelsbehandling eller fravær af diskrimination. Til gengæld har venstrefløjen forsøgt at knæsætte det som et faktum, at ligestilling betyder tilstedeværelsen af en tilnærmelsesvis 50/50-fordelingsnøgle.
Denne forskel i opfattelsen af, hvad ligestilling betyder, er omdrejningspunktet for mange af de uenigheder, der består mellem højre- og venstrefløjen.
Bag påstanden om, at ligestilling betyder tilnærmelsesvis 50/50-fordelingsnøgle, ligger en antagelse, venstrefløjen forsøger at fremstille som triviel. Højrefløjen mener, den er både kontroversiel og tvivlsom.
Den antagelse, venstrefløjen prøver at fremstille som triviel, er, at hvis det ikke var for mænds bevidste eller ubevidste magtmisbrug, så ville der som hovedregel eksistere en tilnærmet 50/50-fordelingsnøgle, når det gjaldt mænds og kvinders besættelse af stillinger.
Når højrefløjen siger, påstanden er kontroversiel, er det, fordi den skrider imod det veletablerede forskningsresultat, der på engelsk hedder ”the gender-equality paradox”. Paradokset er, at jo mere velhavende og anti-diskriminatorisk, et samfund er, jo større forskel er der på mænds og kvinders interesse for STEM-fagene. Det vil sige naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Forskningen siger, at jo friere og rigere et samfund er, jo mere viser forskellene på mænds og kvinders sande interesser og prioriteringer sig. Mens ideologien siger, at hvis mænd og kvinder ikke interesserer sig for det samme og opnår de samme karrieremæssige resultater, skyldes det mænds magtmisbrug.
Men hvorfor er det så, at flere og flere mænd bliver trætte af det, man for nemheds skyld kan kalde 50/50-feminismen?
Det skyldes efter min opfattelse eksistensen af det begrebspar, den tyrkisk-amerikanske økonom Timur Kuran kalder »offentlige løgne og private sandheder«.
I Danmark er det en offentlig løgn – understøttet af blandt andet regeringen – af fordelingsnøglen for attraktive stillinger burde være tilnærmelsesvis 50 pct. mænd og 50 pct. kvinder.
Næsten alle vedkender sig privat den sandhed, at sådan bliver det aldrig. Fordi der er langt færre kvinder end mænd, der har lysten og viljen til at bringe de ofre, et imponerende cv koster.
I alle blot tilnærmelsesvist fremskridtsvenlige organisationer kender folk til det problem, at man skal lede med lys og lygte efter kvinder, man kan sætte op på karrieresporet, opstille til valg og så videre. De er bare så meget sværere at finde end mænd, der har de samme ønsker, at alle, der ikke modtager løn for at være blinde og døve, har bemærket det.
Og sådan er det hele vejen igennem.
Det er en officiel løgn, at det halter med ligelønnen. Alle erkender privat, at man selvfølgelig ikke får det samme i løn, når man arbejder på deltid, som når man arbejder på fuld tid. Og at man ikke får de samme tillæg, hvis man konsekvent siger nej til at tage en ekstra tørn, som man får, hvis man erklærer sig villig til med jævne mellemrum at blæse på, hvornår det er fyraften.
Eller med andre ord: Næsten alle anerkender privat, at løn og arbejdsindsats hænger ret nøje sammen for de fleste mennesker.
Det er en officiel løgn, at det er hårdt at være kvinde, når det gælder om at blive udvalgt til alt muligt: At sidde i et panel. At blive inviteret til en diskussion. At blive brugt som ekspert. Privat ved de fleste, at det er en kæmpe fordel. Fordi næsten alle tilrettelæggere af tv-programmer og debatfestivaler afsætter enorme ressourcer på at finde de kvinder, der ikke siger nej til at medvirke eller stiller krav, det er umuligt at honorere.
Og sådan kan man blive ved: Der er nærmest ingen ende på de officielle løgne om, hvor hårdt og uretfærdigt det er at være kvinde i Danmark. Mens de fleste privat udmærket kender sandheden: at det er mænd, der dør af arbejdsulykker og i stigende grad bare generelt får et andet og mere trist og sørgeligt liv, end de havde drømt om.
Når mænd vender ryggen til den form for feminisme, der definerer ligestilling som tilnærmet 50/50-fordeling, er det, fordi de ikke gider gøre gode miner til de officielle løgne, når de udmærket kender de private sandheder.
Det er, fordi de ikke gider blive gaslightet med falske påstande om »17 pct. lønforskel« eller »kæmpe skævheder i rekruttering«, når de udmærket ved, at så enkelt forholder det sig overhovedet ikke.
Det er, fordi de ikke gider læse den ene artikel efter den anden i deres avis om, at mænd ikke bidrager med noget. Når stort set alt, hvad man kan se på de billeder, der fylder op i en avis, er bygget af mænd: Veje. Huse. Biler. Flyvemaskiner. Vindmøller. Fortsæt selv.
Det er, fordi de ikke gider at høre den offentlige løgn, at deres værdier er gammeldags og ubrugelige, når den private sandhed er, at kvinder i virkeligheden elsker mænd, der er ambitiøse og ansvarlige; villige til at tilsidesætte egen magelighed til fordel for deres familie og i stand til at tjene penge nok til at give dem et liv, der både er trygt og spændende. Hvilket ganske rigtigt er gammeldags – men ekstremt efterspurgt af næsten alle kvinder.
Det er, fordi de ikke gider høre på den offentlige løgn, at ingenting er kvinders personlige fejl, mens alting er mænds personlige fejl. Når den private sandhed er, at alle mennesker begår personlige fejl. Samtidig med at skæbnen, uheldet og uretfærdigheden også rammer nogenlunde jævnt ud over menneskeheden.
Der kan være mange årsager til, at en del mænd synes, at ”ligestilling er gået for vidt”. Jeg tror, at sagens kerne er et oprør imod de mange offentlige løgne om mænd og kvinder, der modsiges af helt anderledes private sandheder.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
visit website
