Det nye år er globalt begyndt rekordvarmt, selv om vi her i Danmark har haft det forholdsvist koldt.
2024 er begyndt, hvor det gamle år sluttede – nemlig med en globalt rekordvarm januar. En væsentlig årsag er, at verdenshavene er rekordvarme – ikke mindst i Stillehavet, hvor en stærk El Niño har huseret de seneste måneder.
Nu tyder det på, at den vil være på retur i den næste måneder, og Stillehavet vil så blive lidt koldere.
Det helt store spørgsmål i den sammenhæng er så, om den afkøling også kommer til at gælde andre steder som for eksempel i det nordlige Atlanterhav, hvor vi bor. Her kan vi nemlig konstatere, at havtemperaturen her i begyndelsen af februar er steget yderligere, som tilfældet også er i de øvrige oceaner. Det er svært for forskerne at finde en endegyldig forklaring på den stigning.
Konsekvensen af de høje havtemperaturer ser vi dog overalt i landskabet herhjemme. Vandet flyder, og markerne sejler i vand. For med den høje havtemperatur følger en større fordampning og dermed mere nedbør. Det mærker vi ikke mindst her i landet, hvor de udbredte regnområder fra lavtryk og frontsystemer ofte passerer.
Den megen regn er i sig selv ikke nogen overraskelse, da den øgede nedbør har været ventet, i takt med at den globale temperatur skulle stige – netop som det er sket. Det er heller ikke, fordi myndighederne ikke har reageret, for der laves klimatilpasning overalt, i håb om at vi kan tæmme de store mængder vand, der kommer fra oven.
Trods den store ihærdighed er det bare ikke nok, og vi er nok nødt til at få sat gang i en debat om, hvor vi kan og skal bosætte os, for der vil være områder i landet, hvor vandproblemet ikke kan løses. Ofte kan man se på gamle navne. For et område, der for eksempel er opkaldt efter en mose, fortæller historien om, at her har der engang været meget fugtigt – måske med højt grundvand. Det område kan så være drænet i forbindelse med udstykning til byggeri. Problemet er derfor, at nutidens store nedbørsmængder er for store til den dræning, hvorfor området på ny bliver mere fugtigt. En adresse som ”Mosesvinget” kunne derfor få en advarselslampe til at blinke.
Det bliver interessant at følge udviklingen de kommende måneder. Det, vi har behov for, er en lang periode med tørvejr, så vandet langsomt kan sive væk – forhåbentlig inden den tid, hvor landmændene skal til at gøre markerne forårsklare. Det er i al fald ikke muligt, så længe området er mere sø end mark.
Det regner og regner og regner og regner. Det er tegn på et klima i forandring
10
1
13.02.2024
Det nye år er globalt begyndt rekordvarmt, selv om vi her i Danmark har haft det forholdsvist koldt.
2024 er begyndt, hvor det gamle år sluttede – nemlig med en globalt rekordvarm januar. En væsentlig årsag er, at verdenshavene er rekordvarme – ikke mindst i Stillehavet, hvor en stærk El Niño har huseret de seneste måneder.
Nu tyder det på, at den vil være på retur i den næste måneder, og Stillehavet vil så blive lidt koldere.
Det helt store spørgsmål i den sammenhæng er så, om den afkøling også kommer til at gælde andre steder som for eksempel i det nordlige Atlanterhav, hvor vi bor. Her........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
