Fællesskaber kan noget, som individualisme ikke formår. I disse år ser vi på flere fronter, hvor galt det kan gå, når lande lukker sig om sig selv i stedet for at arbejde sammen.
For nogle år siden så jeg en BBC-naturfilm om ulve på jagt. Grunden til, at lige præcis den film brændte sig ind i min bevidsthed, var, at den viste en gruppe dyr med forskellige kompetencer, der ved samarbejde kunne nedlægge et bytte, der var større end dem selv. En enkelt ulv kunne ikke gøre det, men fordi nogle var gode til at løbe, og andre vidste, hvor biddet skulle sættes ind, så lykkedes det.
På nøjagtig samme måde kan intet menneske overkomme at løse meget store – og måske globale – problemer, men i fællesskab er vi i stand til det, fordi vi netop har forskellige kompetencer.
Det gælder i det små i lokalsamfundene, hvor man ved at slå sig sammen kan bygge en badebro, skabe fælles værksteder eller oparbejde en repair cafe. Der findes utallige eksempler. Derfor er det underligt, at det ikke vinder større udbredelse.
Vi er nok under coronapandemien blevet bange for hinanden, så der skal initiativer til for at få gang i fællesskaberne. Med tanke på, at vi skal have begrænset vores enorme ressourceforbrug, kunne det måske være en idé i boligforeninger at lave et fælles værktøjsrum og redskabsskure, så vi ikke alle sammen skal investere i alting og samtidig have det hele liggende og fylde op.
På de store globale spørgsmål er det ligeledes vigtigt, at fællesskaberne blomstrer. Desværre er der en tendens til, at landene lukker sig om sig selv – bedst illustreret med Trumps idé om ”America first”, hvor han helst så USA melde sig ud af fællesskaber som Nato og Parisaftalen. Jo flere nationer, der går enegang, jo sværere bliver det at løse verdens i sandhed store problemer.
Klima og biodiversitet kræver internationale aftaler, men også når det gælder om at stå imod aggressioner og trusler, er det vigtigt at stå sammen. Man kan være nok så meget pacifist, men når vi er vidne til et Rusland, der overfalder en fredelig nabostat, så blusser vreden op. For det synes i den grad urimeligt, at det kan betale sig at være aggressiv. Derfor må Europa og Nato stå sammen i den fælles opgave at vise verden, at aggressioner ikke betaler sig.
Det er sikkert naivt, men det er de værdier, vi har bygget vores del af verden på i nyere tid. Vi har bestemt ikke altid ageret sådan, og den europæiske kolonitid er ikke glemt i de lande, det gik ud over. Den erfaring viser netop, at aggression ikke kan betale sig, for volden glemmes ikke.
Ja, ja – det er helt sikkert naivt at mene det, men ikke desto mindre: Fællesskabet er nødvendigt
10
5
16.04.2024
Fællesskaber kan noget, som individualisme ikke formår. I disse år ser vi på flere fronter, hvor galt det kan gå, når lande lukker sig om sig selv i stedet for at arbejde sammen.
For nogle år siden så jeg en BBC-naturfilm om ulve på jagt. Grunden til, at lige præcis den film brændte sig ind i min bevidsthed, var, at den viste en gruppe dyr med forskellige kompetencer, der ved samarbejde kunne nedlægge et bytte, der var større end dem selv. En enkelt ulv kunne ikke gøre det, men fordi nogle var gode til at løbe, og andre vidste, hvor biddet skulle sættes ind, så lykkedes det.
På nøjagtig samme måde kan intet menneske........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
