I de næste 14 dage skal alverdens lande prøver at finde nye veje til at løse den gordiske knude om reduktion af udslippet af drivhusgasser.

Året 2023 har budt på en lang række af både temperatur- og nedbørsrekorder – ligesom der har været et stort antal dramatiske vejrhændelser.

Samlet set burde det gøre et indtryk på de mange forhandlere, der nu er strømmet til Dubai for at diskutere og forhandle de klimatiske udfordringer.

I forhold til selve klimaet er det kun ét succeskriterium – nemlig en aftale om en markant nedsættelse af udslippet af de drivhusgasser, der vedblivende driver temperaturen opad. Det er den eneste måde, hvorpå vi på sigt kan stabilisere temperaturen og dermed få vished om, på hvilket niveau vejrforholdene skal ligge. For jo højere temperaturen kommer op, jo mere energi er der i klimasystemet, og det vil indebære større ekstremer i vejrliget.

Udover disse reduktioner skal forhandlerne også gerne nå til enighed om sidste års lidt overraskende vedtagelse om erstatning til ulandene for de klimaskader, som klimaforandringerne påfører dem.

Opgaven er givet, men det er resultatet desværre ikke. Stærke kræfter vil stritte imod. Det gælder ikke mindst de fossile lobbyer, der af al magt vil søge at udnytte de fossile energikilder for at tjene flere penge – uanset om det så koster flere udgifter andre steder til klimatilpasning og klimaskader.

Mennesket siges at være et meget intelligent væsen, men den måde, hvorpå vi dels behandler den skrøbelige natur, og dels den kortsynede måde, vi lever vores liv på, fortæller, at vi er et meget primitivt væsen.

Vi har kun øje for dagen og vejen og tænker ikke på, at kommende generationer både skal havde adgang til de fornødne ressourcer og også kunne eksistere i et meget forandret vejrlig. Netop i år har naturen reageret på menneskets adfærd ved at sende temperaturerne op i et rekordhøjt niveau, som understreger det umulige i, at verden kan overholde Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Min optimisme i forhold til, at der landes en stærk og brugbar aftale om 14 dage i Dubai, ligger foreløbig på et meget lille sted, men jeg kan naturligvis blive positivt overrasket.

QOSHE - Jeg kan naturligvis blive positivt overrasket over COP28. Så: Overrask mig! - Jesper Theilgaard
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Jeg kan naturligvis blive positivt overrasket over COP28. Så: Overrask mig!

7 0
30.11.2023

I de næste 14 dage skal alverdens lande prøver at finde nye veje til at løse den gordiske knude om reduktion af udslippet af drivhusgasser.

Året 2023 har budt på en lang række af både temperatur- og nedbørsrekorder – ligesom der har været et stort antal dramatiske vejrhændelser.

Samlet set burde det gøre et indtryk på de mange forhandlere, der nu er strømmet til Dubai for at diskutere og forhandle de klimatiske udfordringer.

I forhold til selve klimaet er det kun ét succeskriterium – nemlig en aftale om en markant nedsættelse af........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play