Historiske regnmængder må give anledning til bekymring på de kommunale budgetkontorer.

Det er ikke altid behageligt at kunne se ind i fremtiden – også selv om fremtiden kun er få dage. Men når vejrmodellerne entydigt sender det ene lavtryk efter det andet ind over Danmark med store regnmængder, så ved vi jo godt, at vandet skal placeres et eller anden sted.

Umiddelbart er det jo almindeligt om efteråret, at vi har disse lavtrykspassager. Men når de kommer efter et i øvrigt regnfuldt år, og de samtidig giver mere nedbør på grund af den globale opvarmning, så opstår spørgsmålet jo, hvad man skal gøre ved vandet.

Fra naturens hånd skal vandet sive ned i jorden, men da jorden er mættet med vand, er der jo ikke plads til det der. Vores vandløb er fyldt op, og temperaturen lige nu er relativt lav, så der er ikke nogen fordampning af betydning.

Derfor ser vi nu mange steder i landet, at byer og landområder står med store mængder vand, der ikke umiddelbart kan komme andre steder hen end der, hvor det lige nu befinder sig.

Det er kommunerne, der har ansvaret for klimatilpasningen. Men budgetterne har ikke plads til nye store udgifter til at håndtere de store regnmængder.

Derfor bliver resultatet, at man prøver at begrænse skaderne nu og her, og så sætter man lid til håbet om, at det nok kun er i år, vi ser så store regnmængder.

Desværre er den globale opvarmning en realitet, og med de meget høje havtemperaturer, vi har set i år, er fordampningen herfra større end normalt. Det er en af grundene til de store mængder nedbør.

Det store gyldne spørgsmål er så, om det vil ændre sig til næste år? Selv om svaret ikke er helt entydigt, så er der ikke noget, der tyder på, at hverken havtemperaturen eller lufttemperaturen falder til næste år.

Derfor kan det jo godt ske alligevel, men risikoen er, at temperaturerne forbliver høje, så der også næste år vil være meget vand i atmosfæren. Det eneste håb, vi så har tilbage, er, at regnen går uden om Danmark, så vi undgår flere store oversvømmelser. Det er naturligvis værd at håbe på!

QOSHE - Vand, vand og atter vand - Jesper Theilgaard
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Vand, vand og atter vand

7 0
17.11.2023

Historiske regnmængder må give anledning til bekymring på de kommunale budgetkontorer.

Det er ikke altid behageligt at kunne se ind i fremtiden – også selv om fremtiden kun er få dage. Men når vejrmodellerne entydigt sender det ene lavtryk efter det andet ind over Danmark med store regnmængder, så ved vi jo godt, at vandet skal placeres et eller anden sted.

Umiddelbart er det jo almindeligt om efteråret, at vi har disse lavtrykspassager. Men når de kommer efter et i øvrigt regnfuldt år, og de samtidig giver........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play