I en rapport, der er udgivet mandag, kommer Det Europæiske Miljøagentur med nogle meget løftede pegefingre. De siger tydeligt, at EU's medlemslande slet ikke er parate til de risici, klimaændringerne påfører os.

Jeg har sagt det mange gange – vi står med nogle meget store risici, der skabes af de klimaændringer, der for længst har vist sig.

Det Europæiske Miljøagentur har netop udsendt en rapport, hvor det gennemgår de risici, vi må imødese de kommende år og årtier. Den er nødvendig læsning for alle beslutningstagere, men det er også vigtigt, at den brede befolkning forstår, at det ikke er ligegyldige forandringer, der kommer til os.

Hvis ikke der skabes en forståelse for problemets størrelse, risikerer vi, at politikerne ikke tør vise det fornødne mod til at gennemføre de nødvendige og omkostningstunge forandringer, af frygt for at vælgerne vil forsvinde.

Det er demokratiets svøbe, når politikerne sætter vælgerne højere end de nødvendige tiltag. For hvem tør tvinge opsætning af vindmøller på land eller lægger store afgifter på de klimafjendske varer? Det vil man kun turde, hvis vælgerne – og dermed den brede befolkning – forstår nødvendigheden.

Så langt er vi slet ikke endnu, og derfor kommer vi altid for sent med den nødvendige politik. Men selv om jeg via mine foredrag oplever mange mennesker være bevidste og vidende, så ved jeg også, at der både er et stort antal borgere, der ikke orker at sætte sig ind i tingene, og dertil en stor gruppe, der hellere stikker hovedet i busken og håber, det går over. Det gør det ikke, og når endelig klarsynet har indfundet sig, er det for sent.

Demokrati er en svær størrelse, men hvis man (politikerne) ikke forstår, at grundlaget for at udvikle samfundet netop er folkeoplysning, så den brede befolkning kender problemerne og også forstår løsningerne, så ender det galt. Vi ser konflikter i Europa på klimaområdet, fordi der ikke er skabt en forståelse for løsningerne – og vi ser ikke mindst en politisk bevægelse mod højre, hvor man ikke forstår, at løsningerne ligger i det globale fællesskab og ikke i en national isolationisme.

Det er også her, man gerne vil gennemføre skattelettelser til bl.a. den rige del af befolkningen, som allerede har rigeligt, og derfor vil yderligere penge hertil gå til den overflod, som i forvejen er alt for stor.

Det fortæller mig, at der blandt politikerne endnu ikke er skabt en grundlæggende forståelse for de globale problemer med klima, biodiversitet og ressourcer. Min opfordring er derfor, læs: https://www.eea.europa.eu/publications/european-climate-risk-assessment

QOSHE - Vi er slet ikke klar: Klimaændringer kan løbe os over ende - Jesper Theilgaard
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Vi er slet ikke klar: Klimaændringer kan løbe os over ende

7 1
14.03.2024

I en rapport, der er udgivet mandag, kommer Det Europæiske Miljøagentur med nogle meget løftede pegefingre. De siger tydeligt, at EU's medlemslande slet ikke er parate til de risici, klimaændringerne påfører os.

Jeg har sagt det mange gange – vi står med nogle meget store risici, der skabes af de klimaændringer, der for længst har vist sig.

Det Europæiske Miljøagentur har netop udsendt en rapport, hvor det gennemgår de risici, vi må imødese de kommende år og årtier. Den er nødvendig læsning for alle beslutningstagere, men det er også vigtigt, at den brede befolkning forstår, at det ikke er ligegyldige forandringer, der kommer til........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play