At gå uden for døren og lade de andre beslutte har været hel normal dansk praksis i 30 år.
Viktor Orbáns tissepause hører til de øjeblikke, som vil gå over i historien. For havde det ikke været for den tyske kanslers forslag om, at Ungarns premierminister tog et frivilligt break på EU-topmødet i Bruxelles, så kunne Ukraine efter alt at dømme stadig kigge langt efter en invitation til at forhandle om at blive medlem af EU.
Men Orbán, som på hjemmefronten har sat sig selv i helterollen i et drama, hvor Bruxelles er skurken, gjorde det med pausen muligt, at alle kun rejse fra Bruxelles med æren i behold. Han kunne hævde, at Ungarn skam ikke havde stemt for, at Ukraine skulle begynde optagelsesforhandlingerne med EU. De 26 andre regeringsledere kunne henvise til, at de stod fast og ikke lod sig kue af et enkelt genstridigt medlemsland.
Om Orbán reelt var på toilettet, som det spøgefuldt blev bemærket i den danske lejr, eller om han drak den kop kaffe, som tyskerne ærefuldt hældede til, er uvist. Men sikkert er det, at Ungarns bidrag til at løse et problem ikke kan være EU’s stats- og regeringschefer fremmed. De behøver blot at kigge mod Danmark for at finde et eksempel på et andet medlemsland, hvor nationale interesser på den ene side er gået forud for fællesskabet, men på den anden side ikke har været så vitale, at Danmark har forhindret de andre EU-lande i at gå videre. Det er faktisk essensen af de EU-forbehold, som Danmark har haft siden 1993:
»(...)For rådsafgørelser, der skal vedtages med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for Danmarks regering« står der i Edinburgh-aftalen. Eller sagt på en anden måde: Danske ministre har kunnet tage sig en del tisse- eller kaffepauser i de omkring 30 år, som forbeholdene har stået ved magt. Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i fjor er der åbnet for, at Danmark bliver ved bordet, når der skal træffes beslutninger. Men på euro- og retsområdet er alt, som det plejer. For sidstnævntes vedkommende betyder det, at Danmark ikke er med, når EU skal træffe beslutninger på et af de områder, som er allermest presserende for Europa: migration.
Mens de øvrige EU-lande er forpligtet af fælles løsninger, så kan Danmark trække sig og gå egne veje. Det kan give fordele, men bestemt også ulemper. Ingen forestiller sig vel, at Danmark ene og alene kan forhandle bedre tilbagetagelsesaftaler end dem, hvor et stort set samlet EU står bag.
Kritikere af forbeholdene hævder, at de indebærer en arbejdsmetode og et tilknytningsforhold, som frister medlemslande til at pille rosinerne ud af kagen og kun spise det, som de godt kan lide. Et sådant EU med 27 forskellige medlemsmodeller vil blive svært håndterbart og stå svagt på den internationale scene. Tilhængere af forbeholdene har argumenteret med, at suveræniteten og selvbestemmelsesretten skal ligge i København og ikke i Bruxelles.
Det foreløbige facit efter forrige uges topmøde er, at Ungarn i ro og mag kan planlægge næste træk. Allerede i januar rejser Orbán til Bruxelles igen med trussel om at nedlægge veto over for budgettet, i praksis støtte til Ukraine. På den længere bane har den tyske avis Tagesspiegel regnet ud, at Orbán har mindst 70 muligheder for at blokere Ukraines videre færd mod EU-medlemskab. I Danmark kan Mette Frederiksen (S) og statsministre før hende se sig selv i bakspejlet og mindes situationer, hvor Danmark truede med at nedlægge veto over for budgettet, hvis der ikke kom en dansk rabat.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter
International kommentar: Ukraine kan takke Tyskland for æren, men Danmark har vist vejen
5
0
20.12.2023
At gå uden for døren og lade de andre beslutte har været hel normal dansk praksis i 30 år.
Viktor Orbáns tissepause hører til de øjeblikke, som vil gå over i historien. For havde det ikke været for den tyske kanslers forslag om, at Ungarns premierminister tog et frivilligt break på EU-topmødet i Bruxelles, så kunne Ukraine efter alt at dømme stadig kigge langt efter en invitation til at forhandle om at blive medlem af EU.
Men Orbán, som på hjemmefronten har sat sig selv i helterollen i et drama, hvor Bruxelles er skurken, gjorde det med pausen muligt, at alle kun rejse fra Bruxelles med æren i behold. Han kunne hævde, at Ungarn skam ikke havde stemt for, at Ukraine skulle begynde optagelsesforhandlingerne med EU. De 26 andre regeringsledere kunne henvise til, at de stod fast og ikke lod sig kue af et enkelt genstridigt medlemsland.
Om Orbán reelt var på toilettet, som det spøgefuldt blev bemærket i den danske lejr, eller om han drak........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Nikkei Editorial
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
