De seneste par dage har vi hørt meget om, hvilken rolle og betydning Børsen har haft i Danmarks historie. Men Børsen var faktisk også en vigtig del af Europas historie.
Danmarks historie og Europas historie kan ikke holdes adskilt. Dette er historien om Børsen og Christian IV et rigtig godt eksempel på.
Noget af det, som er blevet ødelagt ved branden, er nemlig gavlens buer, som Christian IV bevidst havde ønsket opført, så de lignede den berømte romerske triumfbue, Konstantin-buen, der var opkaldt efter kejser Konstantin den Store, som i år 325 officielt gjorde kristendommen til Romerrigets statsreligion (til afløsning for de gamle romerske guder).
Og hvorfor ville Christian IV så gerne sammenlignes med Konstantin den Store? Det var der to grunde til. For det første var Konstantin den Store kejser – og ikke blot konge som Christian IV. For andet var han – med sin officielle indførelse af kristendommen som statsreligion – blevet leder af hele den kristne verden på dette tidspunkt.
Og dette var netop, hvad Christian IV også havde ambitioner om at blive. Både kejser og leder af kristenheden. I begyndelsen af 1620’erne, da Børsen blev opført, var det tyske område nemlig ikke samlet til én centralt styret stat (det blev det først i 1871), men bestod af en lang række små fyrstendømmer, som hver især havde stor politisk selvstændighed, men en kejser (den tysk-romerske kejser) i spidsen. Og siden 1618 havde der været borgerkrig i dette Tysk-romerske Rige, som det blev kaldt, i form af dét, som senere skulle få betegnelsen Trediveårskrigen (1618-1648), og som efterhånden også skulle involvere en lang række stater og konger uden for det tyske område.
Trediveårskrigen handlede om mange forskellige ting, men blandt andet var det en strid mellem katolikker og protestanter, hvor de fleste fyrster i den nordlige del af Det Tysk-romerske Rige støttede protestantismen, mens hovedparten af fyrsterne i den sydlige del af riget – samt kejseren – støttede katolicismen.
Og det var dette, som Christian IV havde tænkt sig at udnytte til at udvide sin magt i Europa. Han var på dette tidspunkt, omkring 1620, allerede en meget rig og magtfuld konge i Nordeuropa.
Men han håbede på, at han gennem en militær indblanding i Trediveårskrigen fra dansk side kunne få lejlighed til at udnytte sin magt yderligere og – så at sige – blive leder af den protestantiske del af Europa. Han håbede med andre ord ved at blande sig i krigen at få de nordtyske fyrster til at støtte ham i den – må vi nok sige i dag – ret vidtløftige plan at blive valgt til den næste tysk-romerske kejser.
Det Tysk-romerske Rige var nemlig ikke et arvekejserrige (ligesom Danmark indtil 1660 heller ikke var et arvekongerige, men et valgrige). Når en kejser var død, blev den næste kejser nemlig (efter et stykke tid) valgt af de vigtigste af de tyske fyrster, de såkaldte kurfyrster.
Og det var her, at Christian IV kom ind i billedet med sin plan om gennem indblanding i krigen at få opbakning fra de nordtyske, protestantiske af fyrsterne.
Det var i denne situation, at han byggede Børsen. Og derfor var det vigtigt for Christian IV at gøre dette byggeri så stort og prangede og opført i datidens mest moderne europæiske byggestil, nederlandsk renæssancestil. For at han kunne vise, at han var en stor fyrste – af europæisk format – som kunne stå i spidsen for alle de andre fyrster.
Og det var derfor, at han opførte en indgang i gavlen af den nye Børs, som skulle bringe mindelser om netop Konstantin den Store, lederen af kristenheden i hele verden i begyndelsen af 300-tallet.
Planen med at blive leder af de nordeuropæiske protestanter lykkedes imidlertid aldrig for Christian IV. Han intervenerede ganske vist militært i Trediveårskrigen, men det blev en katastrofe, som kom til at betyde, at store dele af Danmark (især Jylland) i årene 1627-1629 blev hærget og udplyndret af den tysk-romerske kejsers tropper (i stedet for at det var de danske tropper, der erobrede og plyndrede i Det Tysk-romerske Rige).
Men hele denne historie om Børsen og dens betydning for Danmarks historie – set i et europæisk perspektiv – viser som sagt, hvordan Danmarks og Europas historie aldrig kan holdes adskilt. Det var den bygning, som nu desværre for en stor del er gået tabt, et slående bevis på.
Det er altså ikke kun Danmark, men hele Europa, der nu har mistet et symbol på, hvordan den politiske historie udviklede sig i begyndelsen af 1600-tallet.
Børsen var ikke bare vigtig for Danmark
7
0
19.04.2024
De seneste par dage har vi hørt meget om, hvilken rolle og betydning Børsen har haft i Danmarks historie. Men Børsen var faktisk også en vigtig del af Europas historie.
Danmarks historie og Europas historie kan ikke holdes adskilt. Dette er historien om Børsen og Christian IV et rigtig godt eksempel på.
Noget af det, som er blevet ødelagt ved branden, er nemlig gavlens buer, som Christian IV bevidst havde ønsket opført, så de lignede den berømte romerske triumfbue, Konstantin-buen, der var opkaldt efter kejser Konstantin den Store, som i år 325 officielt gjorde kristendommen til Romerrigets statsreligion (til afløsning for de gamle romerske guder).
Og hvorfor ville Christian IV så gerne sammenlignes med Konstantin den Store? Det var der to grunde til. For det første var Konstantin den Store kejser – og ikke blot konge som Christian IV. For andet var han – med sin officielle indførelse af kristendommen som statsreligion – blevet leder af hele den kristne verden på dette tidspunkt.
Og dette var netop, hvad Christian IV også havde ambitioner om at blive. Både kejser og leder af kristenheden.........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
Michael Kwet
