Dronning Margrethes første fødselsdag siden tronskiftet har ingen faste traditioner – og dog.
For første gang i mere end 500 år har Danmark en tidligere monark, som kan fejre fødselsdag. Dronning Margrethe fylder 84 år den 16. april. Og fordi der ikke i moderne tid har været en lignende situation – med en tidligere monark, der fylder år – knytter der sig heller ingen faste traditioner til fødselsdagen.
Og dog. Siden coronapandemiens første år i 2020, hvor dronning Margrethe opfordrede til, at man i stedet for at sende blomster til hende sendte gaver til dem, der havde det svært, har Københavns bagere givet kager (medaljer) til byens plejehjem og deres beboere. Det er simpelthen blevet en fast tradition. Helt i dronning Margrethes ånd og sans for betydningen af traditioner, faste holdepunkter i tilværelsen og festlige indslag. Dét, som hele vejen igennem også prægede hendes 52 år lange regeringstid.
Desuden har kongehuset meldt ud, at der på fødselsdagen i år vil blive afholdt en koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård på Fredensborg. Og gad vide, om det ikke også vil blive en fast tilbagevendende tradition.
Til gengæld er der ikke lagt op til, at der vil blive nogen balkonscene, hvor dronning Margrethe kommer frem og vinker fra balkonen på Amalienborg. Her demonstrerer dronning Margrethe endnu en gang sin aldrig svigtende sans for, hvad der er det rigtige at gøre. Hun ønsker naturligvis ikke at foretage sig noget, der kan overskygge det nye kongepar. Traditionen tilsiger, at det er monarken (med familie), der kommer frem på balkonen på sin fødselsdag – og ikke andre. Så kong Frederik X, dronning Mary og deres børn vil alle sammen vise sig på balkonen den 26. maj, når kong Frederik har fødselsdag.
Hvorvidt dronning Margrethe så eventuelt også vil vise sig – sammen med den øvrige familie – ved denne lejlighed, må vi vente at se. Danskerne ville i hvert fald synes, at det ville være herligt.
Som sagt er der ikke rigtigt nogen traditioner at trække på i forhold til abdicerede monarker i Danmark. Heller ikke engang de andre skandinaviske lande kan man lade sig inspirere af, da det er mere end 300 år siden, at Sverige senest havde en monark, der abdicerede, mens det i Norge skete sidste gang i 1905 – i forbindelse med unionsopløsningen med Sverige, hvor det i øvrigt var lige ved at komme til krig mellem de to lande. Så her var der i den grad tale om nogle meget anderledes og helt særlige omstændigheder.
Alligevel ser det ud til, at der måske er ved at etablere sig nogle særlige traditioner i forbindelse med dronning Margrethe – efter tronskiftet. De københavnske bageres kagegaver til plejehjemmene er som sagt allerede blevet en fast tradition – og måske vil koncerten med Den Kongelige Livgarde også blive det.
Hvad dronning Margrethe ellers i øvrigt vil foretage eller ikke vil foretage sig i år og i de kommende år på de øvrige af årets 364 dage (og i år 365) dage, er det helt op til hende selv at definere. Heller ikke på dette punkt er der nogen faste regler eller traditioner, fordi det er så længe siden, at vi senest havde en tidligere monark iblandt os.
Og de få, meget gamle historiske erfaringer er det ikke værd for dronning Margrethe at skele til. Erik af Pommern blev sørøver efter at være gået af (i 1439). Erik Lam gik i kloster efter at have afgivet tronen (i 1146). Og Christian II flygtede ud af landet i forbindelse med et oprør imod ham og blev senere fange på Sønderborg Slot. Endelig er der Christoffer II og Valdemar III af Sønderjylland, der nærmest skiftedes til at afsætte hinanden (i 1320’erne). Samt den norske konge Magnus den Gode, som regerede over Danmark fra 1042 til 1047, og om hvem det er lidt uklart (på grund af et mangelfuldt kildemateriale fra denne meget gamle del af Danmarks historie), hvorvidt Svend Estridsen helt havde nået at sætte ham fra magten, inden han døde i 1047.
Dronning Margrethe er i øvrigt allerede i fuld gang med at være aktiv i forbindelse til alle mulige forskellige kongelige opgaver. Det ville da også ligne hende rigtigt dårligt at sætte sig stille hen og ”kigge ud i luften” efter sin abdikation.
Og én ting er i hvert fald helt sikkert. Uanset hvad hun finder på med hensyn til både fejringen af sin fødselsdag – og sit virke den øvrige del af året i de næste mange år – vil danskerne bakke fuldtonet op om det og synes, at hun gør det fantastisk, sådan som hun altid har gjort det.
Der er ingen tvivl om, at for rigtig mange danskere vil dronning Margrethe altid blive ved med at have en helt særlig status. Ligesom hun også vil have det i fremtidens historiebøger.
En fødselsdag uden balkon: Dronning Margrethes 84-årsdag kan skabe nye traditioner
10
1
16.04.2024
Dronning Margrethes første fødselsdag siden tronskiftet har ingen faste traditioner – og dog.
For første gang i mere end 500 år har Danmark en tidligere monark, som kan fejre fødselsdag. Dronning Margrethe fylder 84 år den 16. april. Og fordi der ikke i moderne tid har været en lignende situation – med en tidligere monark, der fylder år – knytter der sig heller ingen faste traditioner til fødselsdagen.
Og dog. Siden coronapandemiens første år i 2020, hvor dronning Margrethe opfordrede til, at man i stedet for at sende blomster til hende sendte gaver til dem, der havde det svært, har Københavns bagere givet kager (medaljer) til byens plejehjem og deres beboere. Det er simpelthen blevet en fast tradition. Helt i dronning Margrethes ånd og sans for betydningen af traditioner, faste holdepunkter i tilværelsen og festlige indslag. Dét, som hele vejen igennem også prægede hendes 52 år lange regeringstid.
Desuden har kongehuset meldt ud, at der på fødselsdagen i år vil blive afholdt en koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård på Fredensborg. Og gad vide, om det ikke også vil blive en fast tilbagevendende........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
