Den 4. april er det 75 år siden, at Atlantpagten, som danner grundlaget for Nato, blev underskrevet. Det var en af de største forandringer i Danmarks og Europas historie i mere end 1.000 år.
Da Danmark sammen med 11 andre stater den 4. april 1949 underskrev Atlantpagten, som blev grundlaget for oprettelsen af Nato, var der tale om en af de største forandringer i Danmarks historie og Europas historie i mere end 1.000 år.
Grunden til, at begivenheden var virkelig ”historisk”, er, at det var første gang, at der blev indgået en formaliseret aftale mellem en række demokratiske stater i Europa og Nordamerika.
Europas historie havde indtil dette tidspunkt været præget af utallige krige. Det særlige ved det europæiske ”statssystem”, som havde eksisteret siden tredelingen af Karl den Stores Frankerrige i 843 (i de to stater, der senere skulle udvikle sig til Frankrig og Tyskland og så en tredje stat (”Midterriget”), som hurtigt forsvandt), var, at Europa havde bestået af en række små og mellemstore stater, som løbende havde konkurreret og bekriget hinanden.
Demokratiseringen af en stor del af disse stater begyndte først så småt at finde sted i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Og først i tiden omkring afslutningen af Første Verdenskrig i 1918 blev demokratiet den dominerende styreform i næsten alle de europæiske stater.
I løbet af mellemkrigstiden gik det imidlertid atter tilbage for demokratiet i Europa. Hvis man nærstuderer Europas historie, vil man opdage, at demokratiet faldt i næsten alle stater i både Øst- og Sydeuropa i løbet af 1920’erne og 1930’erne. I Østeuropa var det kun Tjekkoslovakiet, der holdt skansen hele vejen op igennem mellemkrigstiden mht. til at bevare demokratiet (frem til Hitlers invasion af landet i 1939).
I 1939, da Anden Verdenskrig brød ud, herskede demokratiet således stort set kun i det nordvestlige hjørne af Europa (i de nordiske lande, i Storbritannien, Irland, Benelux-landene, Frankrig og Schweiz).
I århundredernes løb frem til dette tidspunkt havde der naturligvis været indgået forskellige alliancer mellem forskellige europæiske stater i forbindelse med de mange krige landene imellem. Men der var primært tale om alliancer mellem et forholdsvis begrænset antal stater (f.eks. under Napoleonskrigene), ligesom der især havde været tale om alliancer mellem stater, der – efter vore dages målestok – ikke kan betegnes som demokratiske.
Set i et længere historisk perspektiv var to af de vigtigste nye ting ved underskrivelsen af Atlantpagten den 4. april 1949 således, at der for det første var tale om et samarbejde mellem så mange stater (12 i alt). Og for det andet, at der var tale om et samarbejde mellem demokratiske stater, som gennem et militært samarbejde ønskede at forsvare demokratiet mod truslen fra udefrakommende, autoritære regimer (i første omgang Sovjetunionen).
Men dertil kom den tredje, afgørende nye ting: at Atlantpagten blev underskrevet af demokratiske stater i både Europa og i Nordamerika (nemlig USA og Canada). De gamle kulturelle, politiske og økonomiske bånd over Atlanten fik nu – i kølvandet af USA’s, Storbritanniens m.fl.s kæmpe indsats for at befri Europa under Anden Verdenskrig – nyt ”liv” i form af en formaliseret forsvarsaftale på tværs af de to verdensdele.
Atlantpagtens og Natos betydning for den videre militære, politiske og økonomiske udvikling i Europa og Nordamerika op igennem de efterfølgende 75 år kan ikke overvurderes. Og de aktuelle begivenheder i Ukraine understreger, hvor kæmpestor betydning samarbejdet mellem de demokratiske stater på tværs af Atlanten har haft og stadig har.
Den 4. april 1949 er således en af de vigtigste datoer i både Danmarks historie, Europas historie og verdens historie. Ikke blot i det 20. og det 21. århundrede. Men i mere end 1.000 år.
Nato fylder 75 år. Men man kan også se alliancen i et tusindårigt perspektiv
10
0
04.04.2024
Den 4. april er det 75 år siden, at Atlantpagten, som danner grundlaget for Nato, blev underskrevet. Det var en af de største forandringer i Danmarks og Europas historie i mere end 1.000 år.
Da Danmark sammen med 11 andre stater den 4. april 1949 underskrev Atlantpagten, som blev grundlaget for oprettelsen af Nato, var der tale om en af de største forandringer i Danmarks historie og Europas historie i mere end 1.000 år.
Grunden til, at begivenheden var virkelig ”historisk”, er, at det var første gang, at der blev indgået en formaliseret aftale mellem en række demokratiske stater i Europa og Nordamerika.
Europas historie havde indtil dette tidspunkt været præget af utallige krige. Det særlige ved det europæiske ”statssystem”, som havde eksisteret siden tredelingen af Karl den Stores Frankerrige i 843 (i de to stater, der senere skulle udvikle sig til Frankrig og Tyskland og så en tredje stat (”Midterriget”), som hurtigt forsvandt), var, at........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
Michael Kwet
