Når Sverige om få dage officielt bliver medlem af Nato, er det virkelig historisk.

Under Den Kolde Krig havde svenskerne et motto, der hed: ”Alliancefri i fredstid. Neutral i krigstid”. Men hvor gamle er egentlig alliancefriheden og neutralitetspolitikken i Sverige? Svaret er, at begge dele, både alliancefriheden og neutraliteten, har virkelig dybe historiske rødder.

Neutralitetspolitikken er ældst af de to. Sverige har således ikke været i krig siden 1814 – hvis vi ser bort fra svensk deltagelse i FN-ledede aktioner (som f.eks. i Afghanistan) efter Anden Verdenskrig. Sidste gang Sverige for alvor var i krig på egen hånd, var i 1814 – og det var faktisk imod et andet nordisk land, nemlig Norge.

Baggrunden var, at det i forbindelse med Napoleonskrigenes afslutning ved Freden i Kiel den 14. januar 1814 var blevet bestemt, at Norge, som havde haft fælles konger med Danmark siden 1380, skulle adskilles fra Danmark og i stedet i union med Sverige. Men det ville en række toneangivende nordmænd ikke finde sig i. De erklærede Norge selvstændigt, lavede Norges første moderne grundlov, Eidsvollforfatningen (af 17. maj 1814) og havde tænkt sig, at den danske statholder Christian Frederik (den senere danske kong Christian VIII (1839-1848)) skulle være deres nye selvstændige lands første regent.

Det ville den svenske konge og regering imidlertid ikke acceptere, og Sverige sendte derfor i sommeren tropper ind i Norge for at tvinge nordmændene ind i den svensk-norske union, som det var blevet bestemt skulle oprettes.

Efter nederlaget i krigen mod svenskerne i sommeren 1814 måtte nordmændene derefter finde sig i at være i union med Sverige helt frem til unionsopløsningen i 1905. Men unionen fra 1814 til 1905 blev dog kun en ”løs” såkaldt personalunion, hvor alene udenrigspolitikken og statsoverhovedet var fælles for de to lande. Nordmændene fik lov at bestemme over egne indre anliggender og beholde deres Eidsvollforfatning (i en revideret form) og deres nyoprettede parlament.

Mens den svenske neutralitetspolitik således går tilbage til 1814, er den svenske alliancefrihed af lidt nyere dato. Sverige indgik således en såkaldt defensiv alliance med Frankrig og Storbritannien i 1855 (i forbindelse med Krimkrigen 1853/1854-1856). Men den førte aldrig til, at Sverige kom i krig.

Og den seneste gang, Sverige har indgået en alliance, var faktisk, da den svenske konge i forbindelse med Anden Slesvigske Krig mellem Danmark på ene side og Preussen og Østrig på den anden i 1864 lovede den danske konge, at Sverige ville komme Danmark militært til hjælp. Den svenske konge havde imidlertid desværre glemt at tage sine ministre i ed, og da de ledende kræfter i den svenske regering var imod, at Sverige kastede sig ud i en krig for at hjælpe Danmark, blev det aldrig til noget.

Og Anden Slesvigske Krig endte – som bekendt – med, at det danske monarki mistede en stor del af sit territorium og af sin befolkning (nemlig hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg) til Preussen og Østrig.

Den svenske neutralitetstradition går således tilbage til 1814, og den svenske tradition for alliancefrihed til 1864.

Det er således en historisk dag – ikke blot for Sverige, men for hele Norden, for hele Europa og for hele den demokratiske del af verden, når Sverige her om få dage officielt – som det sidste af de nordiske lande – bliver medlem af Nato. Det er nemlig et brud med den alliancefrie politik, som Sverige har haft i de seneste 160 år.

QOSHE - Nu kapper Sverige de–- virkelig – dybe historiske rødder - Lars Hovbakke Sørensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Nu kapper Sverige de–- virkelig – dybe historiske rødder

14 1
07.03.2024

Når Sverige om få dage officielt bliver medlem af Nato, er det virkelig historisk.

Under Den Kolde Krig havde svenskerne et motto, der hed: ”Alliancefri i fredstid. Neutral i krigstid”. Men hvor gamle er egentlig alliancefriheden og neutralitetspolitikken i Sverige? Svaret er, at begge dele, både alliancefriheden og neutraliteten, har virkelig dybe historiske rødder.

Neutralitetspolitikken er ældst af de to. Sverige har således ikke været i krig siden 1814 – hvis vi ser bort fra svensk deltagelse i FN-ledede aktioner (som f.eks. i Afghanistan) efter Anden Verdenskrig. Sidste gang Sverige for alvor var i krig på egen hånd, var i 1814 – og det var faktisk imod et andet nordisk land, nemlig Norge.

Baggrunden var, at det i forbindelse med Napoleonskrigenes afslutning ved Freden i Kiel den 14. januar 1814 var blevet bestemt, at Norge, som havde haft........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play