Slovakiets premierminister, Robert Fico, er, efter han blev valgt i oktober 2023, straks slået ind på en anti-demokratisk, pro-russisk kurs.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, er på mange måder allerede begyndt at tage de skridt til at forsøge at afvikle demokratiet, som man længe har kunnet forudse. Og det kan heller ikke komme som nogen overraskelse for slovakkerne. Den del af den slovakiske befolkning, som ved parlamentsvalget i 2023 stemte på Ficos parti eller de partier, der støttede ham, er så at sige gået ind i en begyndende afvikling af demokratiet med ”åbne øjne”.

Fico gjorde det nemlig frem imod valget helt klart, at han ønskede at fjerne Slovakiets militære støtte til Ukraine (og altså til de europæiske demokratiers kamp mod diktaturet). Og allerede dagen efter at han blev valgt til premierminister den 25. oktober 2023, annullerede han – som lovet – den militære støtte til nabolandet mod vest.

Senere har han taget initiativ til at forsøge at ændre i retssystemet, ligesom han for få uger siden iværksatte initiativer, der havde til formål på sigt at sikre ham fuld kontrol over indholdet af, hvad der blev sendt på nationalt, statsligt tv.

Har vi set noget lignende før? Svaret er: Ja, i Polen (indtil vælgerne satte en stopper for denne anti-demokratiske udvikling ved valget i efteråret 2023). Og desuden i Ungarn (under Orbán) og i Tyrkiet (under Erdogan). De lande, hvor man fra magthavernes side med forskellige metoder i de senere år har forsøgt at minimere demokratiet mest muligt.

Og så naturligvis i Rusland under Putin – og for den sags skyld bl.a. også i Tyskland under Hitler, efter han kom til magten i 1933.

Fælles for udviklingen i de nævnte eksempler er, at en stor del af vælgerne oprindeligt ved en demokratisk valghandling stemte på de partier og personer, som derpå – som følge af denne valghandling – fik magten, og som derefter begyndte skridt for skridt at afvikle demokratiet.

Og så må man naturligvis ikke glemme, at en del af befolkningen IKKE har stemt på de pågældende personer – og at denne del af vælgerkorpset på ingen måde har ønsket eller været med til at bringe de pågældende anti-demokratiske partier og personer til magten. Det må være virkelig frygteligt for den del af befolkningen i Rusland, Ungarn, Tyrkiet og Slovakiet at være vidner til, hvad der foregår i deres lande i øjeblikket.

I den aktuelle situation med Slovakiet må man antage, at Ficos forsøg på at styre medierne allerede – direkte eller indirekte – vil få indflydelse på, hvordan udfaldet af første runde af præsidentvalget på lørdag den 23. marts vil falde ud. Derfor vil vi allerede her i den kommende weekend se konsekvenserne af det valg, som en stor del af de slovakiske vælgere traf ved parlamentsvalget i 2023.

Man kan så i alle disse tilfælde – Rusland, Ungarn, Slovakiet og Tyrkiet (og tidligere Polen) som demokratisk sindet borger undre sig over, hvordan så stor en del af vælgerkorpset vælger at sætte kryds ved partier og personer, som reelt ønsker en afskaffelse af det politiske system (demokratiet), som har muliggjort, at de kunne sætte deres kryds.

Forklaringerne er sandsynligvis mange. Men i Slovakiets tilfælde (for nu at holde os til dette land i denne omgang) må man se lidt på landets historie. Slovakiet var en del af Ungarn i næsten 1.000 år. Fra midt i Middelalderen, omkring år 1000, og helt frem til 1918, hvor staten Tjekkoslovakiet blev dannet i kølvandet af Første Verdenskrigs afslutning. De vesteuropæiske stormagterne ønskede dengang – i 1918 – at dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, som havde stået sammen med Tyskland under krigen, skulle opløses og splittes ad. Derfor kom Slovakiet til at indgå i den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet.

Dette betød imidlertid, at Tjekkoslovakiet hele vejen op igennem sin levetid, fra 1918 og indtil det i 1993 blev delt i Tjekkiet og Slovakiet, var præget af, at befolkningen i den vestlige del af landet kulturelt set generelt var mere orienteret mod de vesteuropæiske lande, mens befolkningen i den østlige del af landet i kulturel henseende generelt i højere grad var orienteret imod Ungarn og Rusland. Dog havde det store flertal i den slovakiske del af Tjekkoslovakiet et tilhørsforhold til den romersk-katolske retning inden for kristendommen – og bl.a. derfor også en vis forbindelse med de vesteuropæiske lande.

Desuden havde Tjekkoslovakiet et andet vigtigt lighedstræk med de vesteuropæiske og nordvesteuropæiske lande. Nemlig at man i Tjekkoslovakiet (i modsætning til i det meste af det øvrige Øst- og Centraleuropa samt Sydeuropa) bevarede demokratiet hele vejen op igennem mellemkrigstiden frem til Hitlers invasion af landet i 1939 og hans oprettelse af en reelt nazistisk lydstat i Slovakiet samme år (under diktatoren Tiso).

Efter Anden Verdenskrigs afslutning blev Tjekkoslovakiet imidlertid en del af den kommunistiske østblok frem til demokratiets genindførelse i 1990.

Både Tjekkiet og Slovakiet har således en lang demokratisk tradition, hvilket umiddelbart synes at stride imod lysten hos en stor del af vælgerne i Slovakiet ved parlamentsvalget i 2023 til at stemme på anti-demokratiske, pro-russiske kræfter.

Der er imidlertid to hovedforklaringer på, at så stor en del af vælgerne alligevel gjorde det. For det første, at de stemte efter andre emner end spørgsmålet om demokrati eller ikke-demokrati. For det andet den føromtalte tradition for et kulturelt tilhørsforhold til Rusland i Slovakiet (i modsætning til i Tjekkiet). Man kan sammenligne det lidt med den forskellige kulturelle orientering blandt store dele af befolkningen i Vestukraine og Østukraine indtil den 24. februar 2022 (eller måske rettere indtil den russiske annektering af Krim og de østlige ukrainske provinser i 2014). I Vestukraine var man orienteret mod Vesteuropa, mens man i Østukraine i højere grad var orienteret mod Rusland.

Det fik Putin dog imidlertid spoleret med sine annekteringer og militære angreb på Ukraine. Der er næppe mange ukrainere – hverken i den østlige eller den vestlige del af landet – der er særligt begejstrede for Rusland i dag.

Men indtil videre synes en stor del af Slovakiets befolkning altså ikke at have lært af Europas historie. Selv om en anden del af den (dem, der har stemt på de demokratisk orienterede partier) har gjort det.

QOSHE - Slovakiet har taget den anden vej - Lars Hovbakke Sørensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Slovakiet har taget den anden vej

5 0
21.03.2024

Slovakiets premierminister, Robert Fico, er, efter han blev valgt i oktober 2023, straks slået ind på en anti-demokratisk, pro-russisk kurs.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, er på mange måder allerede begyndt at tage de skridt til at forsøge at afvikle demokratiet, som man længe har kunnet forudse. Og det kan heller ikke komme som nogen overraskelse for slovakkerne. Den del af den slovakiske befolkning, som ved parlamentsvalget i 2023 stemte på Ficos parti eller de partier, der støttede ham, er så at sige gået ind i en begyndende afvikling af demokratiet med ”åbne øjne”.

Fico gjorde det nemlig frem imod valget helt klart, at han ønskede at fjerne Slovakiets militære støtte til Ukraine (og altså til de europæiske demokratiers kamp mod diktaturet). Og allerede dagen efter at han blev valgt til premierminister den 25. oktober 2023, annullerede han – som lovet – den militære støtte til nabolandet mod vest.

Senere har han taget initiativ til at forsøge at ændre i retssystemet, ligesom han for få uger siden iværksatte initiativer, der havde til formål på sigt at sikre ham fuld kontrol over indholdet af, hvad der blev sendt på nationalt, statsligt tv.

Har vi set noget lignende før? Svaret er: Ja, i Polen (indtil vælgerne satte en stopper for denne anti-demokratiske udvikling ved valget i efteråret 2023). Og desuden i Ungarn (under Orbán) og i Tyrkiet (under Erdogan). De lande, hvor man fra magthavernes side med forskellige metoder i de senere år har forsøgt at minimere demokratiet mest muligt.

Og så naturligvis i Rusland under Putin........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play